Elevator, lys og luft i dette herskabelig hjem
Velkommen til denne fantastiske lejlighed, hvor dagslys, luft og herskabelige rammer er i højsædet. Faktisk er det så fantastisk et hjem, at sælger har boet her siden 1987. Så den klassiske, herskabelige sjæl er intakt - og lejligheden er opdateret med et moderne badeværelse ca. år 2019 (i øvrigt med smukt terrazzo-gulv). Lejligheden trænger, ud over badet, til gennemgribende modernisering, men rammerne for en klassisk lejlighed på Østerbro kunne ikke være bedre. Og badet er heldigvis lavet, som er det mest 'besværlige' rum, så i stedet kan du fokusere på de sjovere opgaver, som er mere lige til, køkken, gulve, vægge mv. I lejligheden er her er også gode 3-lags termovinduer, der er elevator lige til døren og bemærk fx. de smukke roset-pærer i lofterne. En detalje fra en svunden tid.
Beliggenheden er yderst attraktiv og nær Kastellet, Østerport station, Metroen, Langelinie, shopping på Østerbrogade samt både Nordre Frihavnsgade og Kgs. Nytorv. Via Langeliniebroen er det nemt at komme til Svanemøllen badestrand eller Nordhavn med havnebad, restauranter og vinbarer. Der er som noget sjælendt på Østerbro, rigtig gode parkeringsmuligheder i den ensrettede gade.
Ejendommen er en karakteristisk 1930’er ejendom med et yderst lækkert, nyrenoveret gårdmiljø. Der er foruden legeplads et stort antal velindrettede områder med bænke og borde, der indbyder til mange grillaftener hen over sommeren. Gården er nyanlagt og beplantet med blomster og bl.a. vilde jordbær, så hver måned byder på nye smukke indtryk og oplevelser. Gårdens beplantning varetages af et professionelt gartnerfirma. Mange fællesfaciliteter: vaskeri, dørtelefon, tørrerum og cykelkælder. OG ELEVATOR. Lejligheden har brugsret til loftsrum. Ejendommens opgang er flot renoveret og har store vinduespartier, der giver masser af lys. Man tager også godt hånd om vedligehold og snart renoveres tag og facade.
Velkommen til.