Ejerlejlighed fra EDC

Strandboulevarden 98, 4. tv

2100 København Ø

4/4 rum, 96 m²
Solgt

Øverst med fantastisk lysindfald og 2 altaner

Velkommen til dit nye hjem – en skøn lejlighed på indre Østerbro, gen­nem­renove­ret med stilsikker hånd og et skarpt øje for detaljen. Lejlighedens planløsning er således helt up to date med køkkenalrummet som det centrale hjerte i lejligheden. Så hvis du søger højt til loftet, stuk og atmosfære – og blot vil kunne flytte lige ind – så er det hér, du skal bo. Lejligheden har en superb planløsning, hvor køkkenet er flyttet til stuen og derved er leve rummet i de vestvendte, solrige stuer. Detaljegraden er høj med ra­di­a­torskju­le­re og ikke mindst de utroligt smukke sildebensgulve. Det mærker du allerede i entreen, der er indrettet med god plads til garderobe. Nydeligt fli­se­ba­de­væ­rel­se med vindue, gulvvarme og separat brus. Køkkenet er med sned­ke­rin­ven­tar og et nydeligt materialevalg. En suite hertil sofastue samt udgang til den ene af 2 altaner – på gårdsiden har du stor, moderne altan, blot få år gammel og alt er betalt, så ingen fælleslån. Altanen har fri udsigt til himlen og er en fantastisk oase, sommer såvel som vinter, og der er fin plads til både altanmøbler og fx planter. Hertil meget rummeligt for­æl­dre­væ­rel­se med skabs niche samt et rigtig godt børneværelse. Fordelingsgang med god skabsplads. Lejligheden er badet i lys hele dagen, idet du har store vinduer, ligger højt og ikke mindst er med god afstand til andre bygninger. Her er en herskabelig atmosfære med særdeles højt til loftet - en bedre 4-værelses skal man lede længe efter.

På begge sider af lejligheden er der en hyggelig udsigt til det grønne gårdanlæg såvel som til de smukke træer på boulevarden. Lejlighedens beliggenhed er helt eminent direkte ud til altid smukke Strand­bou­le­var­den – og Københavns kommune forventes at by-udvikle Strand­bou­le­var­den til et endnu grønnere byrum inden for en årrække (ikke endeligt vedtaget), hvor vejbanerne reduceres og ændres, så at du får brede fortove og store, grønne, rekreative områder i gaden. Det er en del af den større plan for at klimasikre og forskønne København. Derudover er beliggenheden helt central på indre Østerbro nær det pulserende liv på Østerbrogade og Ndr. Frihavnsgade med et stort udvalg af butikker og et rigt café-liv. I gåafstand til Charlottehaven (café, fitness mv.), Bopa Plads restauranter, den lækre is-bar Isoteket eller ’Juno the Bakery’ i Århusgade. Du kommer hurtigt til Søerne, Fælledparken samt Nordhavn/Trianglen/Poul Henningsens Plads hvor me­tro­sta­tio­ner­ne findes. Vandet finder du i den nye Nordhavnsbydel, blot 5 minutters gang væk, såvel som ved Sva­ne­møl­le­stran­den, Kastellet og Langelinie. På cykel blot ca. 10 min. til indre by og S-tog er inden for 3 minutters gang.

Særdeles velfungerende ejerforening i smuk ejendom opført i 1904. Der er indlagt fjernvarme, og ejendommen er meget velholdt, her er både istandsat opgange, facader og udskiftet tag. Alt er betalt og der er ingen fælleslån, så du får en dejlig lav ejerudgift. Der er desuden indlagt fiber-internet (Andels.net) og dørtelefon, og du har adgang til dejligt, grønt gårdmiljø med borde og bænke samt cykelparkering i kælderen. Velkommen til.

Fakta om København (667.099 indbyggere)

Kommuneskat
23,5%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
5,1
Landsgennemsnit
10,192

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.996 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
3.987 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.317 kr./md.
Antal folkeskoler
63
Gns. klassekvotient
22,7

Oplysninger

Sagsnr.
21009036
Boligareal
96 m²
Rum/værelser
4/4
Antal etager
1
Byggeår
1903
Energimærke
D
Vaskerum
Ja
Dørtelefon
Ja
Cykelkælder
Ja
Altan/terrasse
Ja
Elevator
Nej
Liggetid
7 dage

National boligmæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både lokale og nationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig med at realisere dine boligdrømme. Kontakt mig for en uforpligtende snak.

EDC Poul Erik Bech, Østerbro og Nordhavn

Ndr. Frihavnsgade 41, 2100 København Ø

210@edc.dk35 25 33 88