Lejlighed i særklasse med tagterrasse
Er I på udkig efter en unik lejlighed, som står 100% klar til indflytning? Her har I en lejlighed i særklasse, som er blevet gennemrenoveret over de seneste år. Lejligheden har unikke løsninger, og fremstår fuldstændig indflytningsklar, lys og lækker.
Fra kanten af Vigerslevparkens grønne omgivelser og trætoppe finder I opgangen til lejligheden. Fra hoveddøren træder I ind i hvad der bedst kan beskrives som en indflytningsklar lejlighed, som I kunne forvente at finde i et boligmagasin. Sælger har slebet de flotte, lyse Junckers stavparketgulve, opsat nyt køkken, renoveret badeværelset, filtet vægge, skabt et fantastisk udemiljø på tagterrassen og meget mere.
Lejlighedens planløsning byder på en rummelig entré med god plads til jakker og sko. Fra entreen har I fordelingen til det resterende af lejligheden.
Soveværelset byder på god plads til både seng, natbord og skabsparti. Her skal I vænne jer til at vågne til den fineste udsigt ud over Vigerslevparkens trætoppe.
Køkkenet fremstår super lækkert, og er udført med hvide fronter. Her er et hav af opbevarings- og arbejdsplads, samt moderne løsninger. Der er et bredt udvalg af stikkontakter til husstandens køkkenapparater, og I finder alt i hårde hvidevarer. Her er der tillige udsigt til parken, samt et rigtig godt kig til stuen.
Badeværelset er med separat bruseniche og ganske godt udnyttet. Her er lyst og lækkert, og I kan se frem til et moderne look på jeres badeværelse.
Stuen er et kapitel for sig og den helt store attribut for lejligheden – Her åbner lejligheden sig virkelig op, og inde-udelivet lever i bedste velgående. Stuen byder på rigtig god plads, og rig mulighed for indretning med både sofa- og spiseafdeling. I kan nemt indrette et soveværelse nr. 2, hvis det skulle være ønsket. Fra stuen har I to fine trin ud til den store, sydvendte tagterrasse – En fantastisk forlængelse af lejligheden, hvor I kan nyde dagen, solen og de rolige rammer på Næsborgvej. Sælger har indrettet sig med frodigt paradis på tagterrassen, som virkelig viser, hvor godt man kan have det på terrassen.
Ejerforeningen har fornyeligt investeret i udskiftning af rør og vandinstallationer, altaner samt vinduer og døre. Dertil har I gode parkeringsmuligheder samt gode fællesområder, fælleslokaler mv. Indenfor kort afstand af hoveddøren finder I derudover både indkøbsmuligheder, offentlig transport, spisesteder, fritidsaktiviteter mv.
Alt i alt en rigtig flot lejlighed, som sjældent udbydes til salg.