Drømmer du om en lys og velindrettet lejlighed med en skøn altan, en spændende planløsning og en beliggenhed, hvor byen ligger lige for dine fødder? Så er denne dejlige 3-værelses i Vanløse bestemt et besøg værd!
På en rolig, blind vej i det attraktive Vanløse – lige på grænsen til Frederiksberg – finder du denne indbydende lejlighed, der kombinerer bylivets bekvemmeligheder med en fredelig og hyggelig atmosfære. Her bor du tæt på alt det, der gør hverdagen nem og livet lidt skønnere. Du har gode indkøbsmuligheder, hyggelige caféer og kaffebarer lige i nærheden, ligesom metro og øvrig offentlig transport hurtigt bringer dig rundt i København. Samtidig er der kun få minutters gang til Frederiksberg, Grøndalsparken og Damhussøen, hvor grønne omgivelser og gode gåture venter.
Lejligheden er beliggende øverst i ejendommen, hvilket giver en dejlig ro, et godt udsyn og et skønt lysindfald. Indenfor bydes du velkommen af en rummelig entré med god plads til overtøj og sko, og herfra åbner boligen sig op mod det store, lyse alrum, der udgør lejlighedens naturlige samlingspunkt.
Stue og køkken ligger i åben forbindelse og skaber et dejligt sammenhængende opholdsrum med plads til både hyggelige middage, afslapning og samvær. Det flotte HTH-køkken fremstår pænt og funktionelt med gode arbejdsflader og bl.a. opvaskemaskine. I stuen er der fin plads til både spisebord og en hyggelig sofakrog, så her er rammerne sat for en hverdag, hvor der er plads til at nyde livet.
Fra alrummet er der direkte udgang til lejlighedens helt store trumfkort: den skønne, sydvestvendte altan! Her får du et fantastisk uderum med masser af potentiale for solrige eftermiddage, lange sommeraftener og hyggelige stunder under åben himmel. Den gode afstand til de omkringliggende ejendomme giver samtidig en dejlig fornemmelse af luft og frihed. En altan, der ganske enkelt inviterer til at blive brugt!
Boligen rummer desuden to gode værelser med plads til både seng, garderobe og eventuelt en hjemmearbejdsplads. Badeværelset er pænt og praktisk indrettet med separat bruseniche, vindue til naturlig udluftning samt vaskesøjle. Hertil kommer gode opbevaringsmuligheder i både skunkrum og kælderrum.
Ejendommen er en del af en veldrevet forening med egen hjemmeside og gode fælles faciliteter. Der er bl.a. termovinduer, fjernvarme og hele fire fælles vaskerier. I de senere år er der gennemført flere større forbedringer, herunder renovering af tag og vinduer. Derudover er rør og faldstammer udskiftet, hvortil der er et fælleslån hertil. Der er desuden brugsret til kælderrum
Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med "Ja tak" til flytteforsikring@gjensidige.dk