Nu udbydes et særdeles velholdt og meget personligt indrettet rækkehus i Feriecenter Rim-Rømø med fri adgang til badefaciliteter og fitness. Huset ligger meget centralt i området nær den store centerbygning med de mange faciliteter og ikke langt fra den ene af centrets to store legepladser. Huset har en stor delvis lukket, sydvendt flisebelagt terrasse på ca. 20 m². På nordsiden af huset en mindre delvis afskærmet og delvis åben flisebelagt terrasse. Denne mindre terrasse grænser op til et grønt friareal velegnet til bl.a. leg og boldspil. På denne side af huset har du mulighed for at opholde dig mere ugeneret, samt nyde udsigten til et mindre klitområde. Huset ligger ca. 200 m fra en kombineret gang- og cykelsti, der forbinder Rømø Havn på østsiden af øen med Sønderstrand på vestsiden. Gangstien fører dig også ned til havdiget, der beskytter området mod oversvømmelser ved ekstreme vindforhold. En tur på toppen af diget kan varmt anbefales. Til den ene side har Vadehavet, som aldrig er ens at kikke på og på den anden side har du golfbanen, hvor der også altid er noget at observere.
Feriecenter Rim ligger lige ud til Rømø Golfbane. Der er ca. 800 m til Havneby Torv og ca. 1 km til Rømø Havn. Feriecenter Rim har bl.a. to svømmehaller, 1 udendørs swimmingpool, saunaer, fitnesscenter, tennisbaner, minigolf, og m.m. Feriecentret er det ideelle sted at tilbringe ferier og weekender med børn og børnebørn.
Huset består i stueplan af et vindfang/garderobe med god skabsplads samt et stort veldisponeret fællesrum bestående af en køkkenafdeling med spiseplads og en meget hyggelig opholdsstue. I køkkenet er der bl.a. god skabsplads, køle-fryseskab, kogeplade, ovn og opvaskemaskine. Hele rummet er lyst og meget smagfuld indrettet. Fra stuen er der en trappeopgang til 1. sal, der består af en repos, to velindrettede soveværelser med hver en dobbeltseng og et badeværelse med bruseniche og vaskemaskine. Til huset hører også et udhus på ca. 2 m² med plads til f.eks. et par cykler, en gril og til opbevaring af havemøbler om vinteren.
Køkkeninventar, hårde hvidevarer i køkkenet, møbler i fællesrum og soveværelser, laminatgulve i hele huset (undtagen badeværelse) er udskiftet de seneste ca. 7 år. Huset er også malet indvendigt i samme periode. Sælger har de seneste par år udskiftet havestole på den sydlige terrasse samt anskaffet en Sony Play Station inkl 12 fysiske spil.
Huset opvarmes med fjernvarme.
Indeholdt i betalinger til Fællescenter Rim-Rømø er bl.a.: Udvendig vedligeholdelse af alle boliger, drift og vedligehold af de ovenfor nævnte faciliteter samt pasning og vedligehold af hele området (grunden). Forsikring af husene betales også via Fællescenter Rim-Rømø.
Huset er 2026 tilmeldt udlejning gennem Dancenter med reg. nr. 23686. Lejeindtægten i 2024 var kr. 79.966,- + forbrug og i 2025 var lejeindtægten kr. 77.706,- + forbrug. Lejeindtægterne kunne utvivlsomt have være højere, havde sælger ikke holdt flere årlige ferier i huset.