Hagevej 189, Fjand6990 Ulfborg

Sommerhus

5/5 rum
140 m²

Fakta om boligen

Sagsnr.
61304081
Boligareal
140 m²
Vægtet areal
148 m²
Rum/værelser
5/5
Grundareal
1.062 m²
Antal etager
1
Byggeår
1985
Ombygget
2012
Liggetid
307 dage

Økonomi

Højtbeliggende perle med 180° fjordudsigt

I det naturskønne og eftertragtede som­mer­hu­s­om­rå­de Fjand finder du dette unikke fritidshus, højt beliggende med en spektakulær 180 graders udsigt over Nissum Fjords spejlblanke vand og de flotte klitter i baggrunden. Udsigten er i særklasse og giver dig en fornemmelse af ro og frihed året rundt. Området forener det bedste fra begge verdener – fjordens fredelige atmosfære og Vesterhavets brusende energi.
Huset er praktisk placeret med en privat indkørsel og har desuden en lukket, isoleret garage med port. Udvendigt fremstår huset med en klassisk malet træfacade og et bøl­ge­e­ter­nit­tag fra 2009. Grunden er velplejet, og en stor træterrasse mod sydøst tilbyder flere hyggelige kroge og læfulde opholdssteder. En del af terrassen er overdækket, så den imponerende udsigt kan nydes i al slags vejr – året rundt. Til ejendommen hører også et praktisk skur med god op­be­va­rings­plads.
Indenfor mødes man af en lys og indbydende entré. Huset er kendetegnet ved loft til kip, som skaber en behagelig og rummelig atmosfære. Planløsningen er gennemtænkt og funktionel. I den ene afdeling finder man to rummelige værelser med indbyggede skabe samt udgang til træterrassen. Et moderne og indbydende badeværelse fuldender denne del af huset. Badeværelset byder på både spabad, brusekabine og behagelig gulvvarme – perfekt til afslapning efter en dag i naturen.
I husets anden fløj finder man yderligere tre gode værelser og et ekstra badeværelse, hvilket giver plads til hele familien eller gæster. Husets naturlige samlingspunkt er det stilrene HTH-køkken, der er integreret i en åben og lys opholds- og spisestue. Store glaspartier skaber en smuk forbindelse mellem inde og ude og lader det naturlige lys strømme ind, mens den betagende udsigt til fjorden konstant stjæler opmærksomheden og skaber en helt særlig atmosfære. Her er der plads til fælles hygge og nærvær – uanset om nogle tilbereder aftensmaden, andre fordyber sig i et spil, eller man blot nyder en kop kaffe med uovertruffen udsigt over det smukke landskab.
Et rummeligt og velfungerende fritidshus med i alt fem værelser, hvor hele familien kan samles og nyde både hinanden og den om­kring­lig­gen­de natur.
Området byder på gode cykel- og vandrestier, legepladser samt nem adgang til indkøb i Sdr. Nissum, Thorsminde og Ulfborg. Her findes også badelande, museer og naturskønne udflugtsmål.
Huset har aldrig været tilmeldt udlejning. Hvis sommerhuset ønskes udlejes eller blot er nysgerrig på hvad huset kan indbringe i udlejning, så har EDC Ulfborg et ud­lej­nings­bud­get, som er udarbejdet af det lokale fe­ri­e­hus­ud­lej­nings­bu­reau Feriepartner Vedersø Klit og Thorsminde
Vi opfordrer altid til, at ud­lej­nings­bud­get­tet følges op med en uforpligtende snak med Feriepartner, så dine ønsker for udlejning kan tilpasses i budgettet.

Vil du vide mere om boligen?

Har du spørgsmål om boligen eller ønsker du at komme forbi til en uforpligtende snak? Så kontakt os her

Besøg butikken