Lyst og hyggeligt sommerhus med skøn terrasse
Hyggeligt sommerhus med en god planløsning, let indretning og skøn træterrasse, som er delvist overdækket og hvorfra der er fjordkig samt adgang til udhuset, der er indrettet som anneks med ekstra sovepladser. Huset er malet udvendigt i foråret 2024.
Sommerhuset er beliggende i sommerhusområdet Kærgården, naturskønt, lige ud til Fjorden/Krik vig og kun 6-7 km. Fra Vesterhavet i Agger. I Kærgården findes fællesområde med minigolf, petanque, legeplads og grønne områder til afbenyttelse. Fra området er der gangsti til Vestervig og Krik/Agger. Badebro opsættes ved Fjorden i sommersæsonen. Endvidere tæt til den unikke Nationalpark Thy. I landsbyen Vestervig findes en hyggelig kro og squashbaner. 7 km væk ligger den noget større handelsby, Hurup, med gågade, dagligvarebutikker, populær svømmehal samt kurbad samt en 18-hullers golfbane.
Sommerhuset er indrettet med indgang fra den østvendte træterrasse til lys fordelingsgang med garderobeplads. Et velholdt køkken med lyse elementer og udgang til den dejlige træterrasse, som forbinder hovedhuset og udhuset, som er indrettet som anneks. Køkkenet er i åben forbindelse med kombineret spise- og opholdsstue, som er indrettet med loft til kip, dejligt dagslys, brændeovn (skal ikke udskiftes) og varmepumpe. Fra det lyse opholdsrum er der udgang til overdækket, syd/vestvendt træterrasse, hvorfra der er kig til Fjorden. Her er 2 lyse værelser, som begge er indrettet med 2 sovepladser og skabsplads, samt et lyst badeværelse med hvide elementer og vaskesøjle samt sauna uden ovn.
Til sommerhuset hører et udhus, som er indrettet med skur/disp.rum og lyst køjerum. Udhuset er ikke registreret som anneks eller bolig.
Grunden er primært anlagt med plæne, hvilket gør den nem at holde. Her er gode parkeringsforhold og en stor, dejlig træterrasse med mulighed for sol hele dagen.
Inventar medfølger som beset, dog undtaget personlige ejendele
Sommerhuset er ikke tilmeldt udlejning – udlejningsestimat fra Feriepartner foreligger