EDC AROS Rønde har nu fornøjelsen af at byde Strandvejen 17 til salg. Et velbeliggende sommerhus med gåafstand til stranden. Dette skønne fritidshus emmer af charme og opfylder alle drømme om det ideelle sommerhus liv.
Dette skønne sommerhus er yderst velholdt og byder på 64 veldisponeret, boligkvadratmeter. Sommerhuset er løbende moderniseret og vedligeholdt. Fra den indbydende entré træder du ind i boligens hjerte – en lys og rummelig stue, der smelter sammen med et funktionelt køkken og en hyggelig spiseplads. Et stort vinduesparti sikrer et flot naturligt lysindfald, som giver en åben og imødekommende atmosfære. Fra køkken-alrummet er der nem adgang til husets badeværelse, der er indrettet med en praktisk bruseniche. Boligen rummer også et stort, soveværelse med højt til loftet, der skaber en følelse af rummelighed og ro. I forlængelse af soveværelset ligget et ekstra værelse, ideelt som gæsteværelse eller kontor.
Grunden på 491 kvadratmeter byder på en skøn, lukket have med en stor græsplæne, der indbyder til afslapning og hyggelige sammenkomster. Omkring huset finder du blomstrende bede og flere små terrasser, herunder en overdækket terrasse og en stor, solrig terrasse, som er perfekt til lange sommeraftener og hyggelige måltider i det fri.
Ejendommen inkluderer også et praktisk indbygget udhus på 10 kvadratmeter med plads til opbevaring af haveredskaber og diverse tilbehør. Som en ekstra bonus er der et separat udhus på 22 kvadratmeter, hvor du mødes af en fordelingsgang med god skabsplads. Her er der yderligere to værelser, der kan fungere som gæsteværelser eller anvendelse til opbevaring.
Følle Strand er et særdeles attraktivt sommerhusområde, kendt for den gode og meget børnevenlige badestrand, den skønne natur samt det glimrende fiskevand. Området er særdeles velbeliggende og ligger i kort afstand fra Rønde, hvor der er gode indkøbsmuligheder. Ønsker man en shoppetur, er der under 25 minutters kørsel til ”smilet by” Aarhus. Ønsker man at opleve Djurslands mange seværdigheder, er der rig mulighed for det. Beliggenheden er suveræn i forhold til at komme rundt og nyde de mange seværdigheder, såsom Djurs Sommerland, Fregatten Jylland, Ree Park, Kattegatcenteret samt den smukke natur i Mols Bjerge.
Drømmer du om et charmerende sommerhus i et attraktivt sommerhusområde og kort afstand til Aarhus? Så kontakt EDC AROS Rønde allerede i dag på tlf.: 86 37 19 44 og bestil en fremvisning af Strandvejen 17.
Vi glæder os til at byde jer velkommen!
******Hvad kan jeg tjene ved udlejning af sommerhuset?*****
Hvis I ønsker at udleje sommerhuset eller få et indblik i hvad sommerhuset kan indbringe ved udlejning, så har EDC Aros Rønde et udlejningsbudget, som er udarbejdet af det lokale feriehusudlejningsbureau Feriepartner Ebeltoft
Kontakt gerne Feriepartner Ebeltoft direkte for en uforpligtende snak på tlf.: 87 80 26 00.