Charmerende perle placeret midt i marehalmen.
Dette idylliske fritidshus ligger på en smuk, kuperet marehalmsbeklædt klitgrund i Løkken Syd, kun 540 meter fra den brede, velkendte sandstrand, som Løkken er berømt for. Huset er placeret på en 2524 kvm stor grund, der strækker sig op ad klitten, og giver en fantastisk mulighed for at opleve den imponerende natur lige uden for døren. Den snoede grusvej i sommerhusområdet leder dig frem til huset, hvor indkørselsforholdene er både praktiske og charmerende.
Bygget i 1975, har huset et boligareal på 62 kvm og er forsynet med en integreret carport på 15 kvm samt et udhus på 5 kvm. Sælger har placeret et gammelt badehus på grunden - med planer om at indrette dette til anneks. Ejendommen opvarmes med el, varmepumpe og en brændeovn, der sørger for en behagelig temperatur året rundt. Huset fremstår lyst og venligt med en dejlig loftshøjde, synlige spær og loft til kip, hvilket giver en åben og luftig atmosfære.
Den rummelige vinkelstue er hjertet i hjemmet og byder på store vinduespartier, der trækker naturens skønhed og masser af lys ind i rummet. I stuen findes en flot brændeovn, som skaber en hyggelig stemning, og fra stuen er der udgang til den delvist overdækkede sydvendte træterrasse. Terrassen er perfekt til både morgenkaffe og eftermiddagssol, og den murede pejs tilføjer et ekstra touch af charme til udendørslivet. Køkkenet er i åben forbindelse med stuen og er velholdt og funktionelt. De to gode værelser har dobbeltsenge, flotte gulve og loft til kip, hvilket giver en skøn rummelighed. Det tidligere køjeværelse er blevet omdannet til en flot ekstra entre, men kan nemt reetableres som et køjeværelse, hvis det ønskes. Endvidere fin entre/fordelingsgang med god garderobeplads, og pænt badeværelset med bruseniche, toilet og et lille skabsarrangement med håndvask. Der er mulighed for at udvide badeværelset, da det støder op til husets integrerede redskabsrum.
Carporten ved husets ende fungerer i øjeblikket som en læfyldt overdækket terrasse, som er et fantastisk sted at tilbringe tid – uanset om det er til morgenkaffe eller til at nyde den varme eftermiddagssol.
Alt i alt er dette et fantastisk placeret fritidshus midt i den smukke klitnatur, som både byder på ro, komfort og mulighed for at nyde det bedste af Løkkens fantastiske omgivelser.