Naturen som nabo og 31 hektar som baghave
Drømmer du om et liv på landet, hvor du kan mærke årstidernes skiften, gå morgenture i egen skov og nyde roen fra dine egne marker? Så byder denne charmerende landejendom sig til. Her for enden af den private indkørsel venter der et hjem, som indbyder til både familieliv, nærvær og store drømme.
Ejendommen er opført i 2008, men oser af sjæl og landlig idyl. Huset kombinerer klassiske detaljer med moderne løsninger, og man mærker straks, hvordan materialer og håndværk går op i en højere enhed. Her er plads til både hverdag og fest, til børnelatter og ro omkring middagsbordet.
Hjertet i huset er det store køkken-alrum. Her kan familien samles om madlavningen, mens lyset strømmer ind fra både gårdspladsen og haven. Køkkenet byder på masser af bordplads, gode opbevaringsmuligheder og et praktisk viktualierum, hvor syltetøjsglas og hjemmebagt brød kan stå klar til familiens måltider. Fra køkkenet åbner de franske døre op til stuen, som er lys og indbydende med sine mange vinduer, der trækker naturen helt ind i rummet.
I stueplan finder du også et rummeligt bryggers, kontor samt forældreafdelingen med eget badeværelse og walk-in-closet. Alt er velindrettet med tanke på både funktionalitet og hygge.
Førstesalen byder på den skønneste udsigt over egne jorde. Her er i dag indrettet to gode værelser, et badeværelse, et depotrum samt en stor opholdsstue, der nemt kan omdannes til flere værelser, multirum eller måske et hobbyrum. Mulighederne er mange, og kun fantasien sætter grænser.
Udenfor venter den skønneste natur. Grunden på 31 hektar rummer både økologisk dyrket agerjord, lynghede, små skovstykker med hyggelige stier og hele tre søer. Her er et rigt dyreliv, hvor du kan opleve alt fra svaler, sanglærkens toner og kongeørnens svæven i luften til råvildtet, der græsser i morgentimerne. Skoven, syd for ejendommen, er plantet med tilskud og giver året rundt mulighed for gåture i egne grønne omgivelser.
Først og fremmest byder ejendommen på en imponerende hal på hele 813 m², svarende til ca. 20 x 40 meter, med fast bund. Hallen rummer et væld af muligheder, hvad enten du drømmer om plads til maskiner, entreprenørarbejde, dyrehold, håndværk eller en pladskrævende hobby. Derudover findes en ældre staldbygning og garage, som i dag anvendes til opbevaring og værksted, men som lige så let kan indrettes efter behov.
Her får du ikke blot en ejendom, men en livsstil. Et sted hvor børnene kan løbe frit på marken, hvor man kan samle familie og venner i haven, og hvor aftenerne kan nydes på terrassen med udsigt til solnedgangen over egne jorde.
Vi glæder os til at vise jer rundt på denne skønne ejendom. Husk praktiske sko – her er der meget at se og opleve!