Drømmer I om livet på landet, hvor naturen er nærmeste nabo, og hvor der er plads til både familieliv, store drømme og spændende fritidsinteresser? Så glæd jer til at opleve Toftensvej 6 Her venter en helt særlig ejendom med knap 6,6 hektar jord, en utrolig flot og indflytningsklar villa på 180 m² samt et fantastisk udhus på 174 m² med et væld af muligheder. Alt sammen omgivet af åbne marker, smuk natur og en skøn, fredfyldt atmosfære.
Et lyst og indbydende hjem med plads til hele familien
Den smukke, netpudsede villa fremstår stilfuld og særdeles velholdt med en gennemtænkt planløsning og gulvvarme i hele huset. Tilbygningen fra 2011 har desuden fået nyt tag i oktober 2026.
Hjemmets naturlige samlingspunkt er det store, lyse køkken-alrum, som gennemgik en flot renovering i 2020. Her blev der blandt andet installeret et lækkert, stilrent køkken fra Kvik og etableret to Velux-ovenlysvinduer, som bidrager til det fantastiske lysindfald. Her er masser af plads til både hverdagens hyggelige stunder og de store familiesammenkomster. Fra alrummet er der direkte udgang til den store herlige terrasse.
I husets sydlige ende finder I den dejlige opholdsstue og det store forældresoveværelse, begge med loft til kip, skønt lysindfald og en betagende udsigt over naturen. I den modsatte ende ligger tre gode værelser samlet i en oplagt børneafdeling. Hertil kommer en flot entré, et lækkert badeværelse og et stort, lyst bryggers.
174 m² udhus – et sandt paradis for pladskrævende interesser
Og så er der udhuset. Her gemmer sig noget ganske særligt, som virkelig får denne ejendom til at skille sig ud.
Det flotte udhus med nyere tag og HardiePlank-beklædning rummer både værksted, en stor højloftet lade og et fantastisk multirum med gulvvarme. Drømmer I om hestehold, motionsrum, bordtennis, hobbyaktiviteter eller de helt store familiefester? Her er mulighederne nærmest uendelige.
Fra multirummet er der udgang til en skøn sydvestvendt terrasse, hvoraf en del er overdækket – en herlig lille oase, hvor sommerdagene kan nydes i fred og ro.
Naturskønne omgivelser og masser af plads til at nyde livet
Udenfor fortsætter herlighederne med en utrolig hyggelig have, dejlige terrasser og små ugenerte solkroge. De åbne marker og det smukke landskab danner den perfekte kulisse, mens de knap 6,6 hektar jord giver masser af luft omkring jer og en helt særlig følelse af frihed.
Ejendommen ligger lige uden for Thorshøj og blot 4 km fra Østervrå, som byder på skole, daginstitutioner, et aktivt foreningsliv og et populært idræts- og kulturcenter med blandt andet svømmehal, motionscenter og bibliotek.
På Toftensvej 6 får I det bedste fra to verdener – friheden og freden på landet kombineret med en fantastisk bolig, et helt særligt udhus og nærheden til hverdagens bekvemmeligheder. En ejendom, der ganske enkelt skal opleves.