Åbent hus (kræver tilmelding)
21. august kl 13.00
23. august kl 15.45
26. august kl 12.30 - 17.00

Bratskovvej 14A2720 Vanløse

Rækkehus

4/3 rum
129 m²
C
9.495.000 kr.

Fakta om boligen

Sagsnr.
27204394
Boligareal
129 m²
Vægtet areal
129 m²
Rum/værelser
4/3
Grundareal
230 m²
Antal etager
2
Byggeår
1966
Energimærke
C
Liggetid
1 dage

Økonomi

Ejerudgifter pr. md.
4.461 kr.
Pris/m²
73.605 kr.
Pris
9.495.000 kr.
Prisudvikling
0,00 %

Finansiering

Udbetaling
475.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
50.849 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
41.648 kr.

Fakta om kommunen

Kommuneskat
23,4 %
Landsgennemsnit
25,4 %
Grundskyldspromille
5,1
Landsgennemsnit
10,2
Pasningstakster
Vuggestue (0-2 år)
4.172 kr./md.
Dagpleje (0-2 år)
4.095 kr./md
Børnehave (3-5 år)
2.333 kr./md.
Antal folkeskoler
64
Gns. klassekvotient
22,9

Sjældent udbudt enderækkehus med tre soveværelser, skøn have og attraktiv beliggenhed midt i Vanløse

På en rolig villavej, ganske få minutters gang fra Jernbane Allés byliv, udbydes nu et af kvarterets sjældent udbudte enderækkehuse. Her får I 129 veldisponerede kvadratmeter, tre gode soveværelser, et lyst og åbent køkken-alrum samt en dejlig syd- og vestvendt have - alt sammen på en særdeles central adresse i Vanløse.

Huset har været i samme families eje siden 1985, og det er ikke svært at forstå hvorfor. Kombinationen af den attraktive placering for enden af rækken, en funktionel planløsning og de private udearealer skaber nogle rammer, der fungerer både til familielivet og til de mange år, der følger efter.

Allerede i stueplan opleves boligens helt særlige kvalitet. Her er køkken, spiseafdeling og stue samlet i ét stort og indbydende opholdsmiljø, hvor lyset strømmer ind gennem de store vinduespartier. Det lyse køkken ligger naturligt placeret som en del af rummet med god arbejdsplads og udsyn til op­holds­a­re­a­ler­ne, så madlavningen nemt bliver en del af samværet. Fra stuen er der direkte forbindelse til haven, og på de lune dage kan dørene åbnes, så inde- og udelivet smelter naturligt sammen.
Stueplan rummer desuden en entré med garderobe samt et praktisk vaskerum/bryggers med egen indgang og forbindelse til en mindre, afskærmet gårdhave.

På førstesalen venter tre gode og regulære værelser, der giver familien fine muligheder for at indrette både soveværelser, børneværelser og hjemmekontor. Et stort plus er etagens fulde loftshøjde uden skråvægge, så samtlige kvadratmeter kan udnyttes optimalt. Hertil kommer gode, indbyggede op­be­va­rings­løs­nin­ger samt et lyst badeværelse med vindue og badekar.

Som enderækkehus får boligen en særlig god kontakt til udearealerne. Den syd- og vestvendte have byder på sol gennem en stor del af dagen og er smukt indrammet af hække og frodig beplantning. Her er både terrassemiljø, græs, frugttræer og flere hyggelige kroge med plads til lange sommermiddage, leg og afslapning. Den ekstra gårdhave ved bryggerset giver samtidig et praktisk og afskærmet uderum.

Beliggenheden er svær at ønske sig mere central. Bratskovvej ligger i det attraktive villakvarter omkring Børglumvej, hvor rolige villaveje møder alt det, der gør Vanløse til en eftertragtet bydel. På få minutter kan I gå til Jernbane Allé med café- og restaurantliv hos blandt andre Superbello, Vanløse Bistro og Aperto samt indkøb og butikker i Kronen Vanløse. Bus, S-tog og Metro er ligeledes inden for kort gåafstand, så både Frederiksberg og resten af København nås hurtigt.

Samtidig er naturen tæt på. Grøndalsparken og Damhussøen giver gode muligheder for løbe- og gåture, grønne pauser og familietid under åben himmel. Det gør adressen oplagt for købere, der ønsker vil­lakvar­te­rets ro og plads uden at give afkald på den korte afstand til byen - og til et interessant alternativ for dem, der også orienterer sig mod Frederiksberg og Valby.

Bratskovvej 14A er kort sagt et velholdt og sjældent udbudt enderækkehus, hvor beliggenhed, have og en særdeles anvendelig planløsning går op i en højere enhed. En bolig, der har dannet rammen om én families liv i mere end 40 år - og som nu er klar til at danne rammen om den næste.

Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flyt­te­for­sik­ring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med "Ja tak" til flyt­te­for­sik­ring@gjensidige.dk

Vil du vide mere om boligen?

Har du spørgsmål om boligen eller ønsker du at komme forbi til en uforpligtende snak? Så kontakt os her

Besøg butikken