Rækkehus fra EDC

Rosenvænget 2F

3480 Fredensborg

4.000.000 kr.

4/3 rum, 137 m²

Indbydende rækkehus i børnevenlige Rosenvænget - med skøn beliggenhed i hjertet af Fredensborg

Velkommen til Rosenvænget – Huset ligger i et roligt og hyggeligt boligområde bestående af 14 kva­li­tets­op­før­te Eurodan-rækkehuse fra 2006. Her får du en bolig i ensartet og indbydende arkitektur, opført i solide materialer og med løbende ved­li­ge­hol­del­se, som tydeligt ses i det pæne udtryk. Området er præget af et trygt og velfungerende naboskab, og grun­de­jer­for­e­nin­gen er veldrevet. Her er grønne fællesarealer, god udsigt til en lille sø og generelt en behagelig atmosfære – perfekt til både familieliv og hver­dagstriv­sel.
Rosenvænget 2F byder dig velkommen med en pæn, flisebelagt forhave omkranset af bøgehæk. Indenfor åbner huset sig op i et lyst og luftigt stueplan med god plads til både ophold og samvær. Den nymalede stue og spisestue ligger i åben forbindelse, og de store gulv-til-loft vinduespartier sikrer et skønt naturligt lysindfald hele dagen. Fra stuen er der direkte udgang til en solrig, velholdt og privat have med en sydvendt fliseterrasse – Haven er stor nok til både drivhus, og lettere boldspil, varme grillaftener med vennerne og naturligvis afslapning med en god bog.

Køkkenet fra 2021 ligger i åben forlængelse af spisestuen og er indrettet i en praktisk U-form med god bord- og skabsplads. Der er kvalitets hårde hvidevarer fra Siemens og lækker induktion med indbygget emhætte. Fra entréen er der adgang til et funktionelt bryggers med vaskemaskine og tørretumbler og fin plads til et va­ske­tøjs­sta­tiv. I forbindelse med entreen ligger husets første nyistandsatte badeværelse med brus og toilet. Hele stueplanet har komfortabel gulvvarme under de brede ege­træs­plan­ke­gul­ve. Der er som et ekstra plus et stort opbevaringsrum under trappen til 1. sal.

På førstesalen finder du tre store og lyse værelser – hver på 14–15 m²og naturligvis med de samme flotte brede ege­træs­plan­ke­gul­ve som i stueetagen. Også her strømmer lyset ind fra både tagvinduer og store vinduespartier. På førstesalen finder du også det flotte nyistandsatte store badeværelse som er flisebelagt med italiensk marmor og med et sned­ker­ba­de­mø­bel i røget eg. Kva­li­tets­ar­ma­tu­rer­ne fra Grohe i støvet messing fuldender det flotte look.

Huset er fuldstændigt renoveret de sidste 4 år og fremstår i flot stand – lige til at flytte ind i.

Der er gode par­ke­rings­mu­lig­he­der ved siden af boligen – både til beboere og gæster – og til huset hører naturligvis også et praktisk redskabsskur.

Central placering med alt inden for kort rækkevidde. Rosenvænget ligger centralt i Fredensborg, hvor både natur, skoler, indkøb, fitness, kultur og offentlig transport kan nås på under 5 minutter på cykel. Fredensborg Skole ligger lige på den anden side af vejen, og stationen nås på få minutter til fods – herfra er der gode forbindelser til Helsingør, Humlebæk og Hillerød. Med bil når du København på blot ca. 35 minutter.

Leder I efter et ind­flyt­nings­klart rækkehus i trygge og grønne omgivelser, hvor hverdagen fungerer og nærmiljøet byder på masser af kvalitet med fine ind­købs­mu­lig­he­der, Fredensborg Slot med den imponerende slotspark, Esrum Sø med plads til en båd, golfbane, stadion og ikke mindst skoler i topklasse – så er Rosenvænget 2F bestemt et kig værd.

Fakta om Fredensborg (42.186 indbyggere)

Kommuneskat
25,3%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
8,3
Landsgennemsnit
10,192

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.987 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
3.488 kr./md.
Børnehave 3-5 år
1.888 kr./md.
Antal folkeskoler
6
Gns. klassekvotient
22,2

Oplysninger

Sagsnr.
35303048
Boligareal
137 m²
Vægtet areal
130 m²
Rum/værelser
4/3
Grundareal
140 m²
Antal etager
2
Byggeår
2006
Energimærke
B
Ejerudgifter pr. md.
3.257 kr.
Pris/m²
30.769 kr.
Pris
4.000.000 kr.
Prisudvikling
-5,00 %
Liggetid
76 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80% af boligens pris som realkreditlån samt 15% som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5% af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
200.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
21.673 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
17.435 kr.
Læs mere om boliglån

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Morten Svanholm Jepsen

Indehaver - Ejendomsmægler MDE

mojep@edc.dk30 50 40 39EDC Morten Jepsen

EDC Morten Jepsen

Jernbanegade 22, 3480 Fredensborg

353@edc.dk48 48 11 50