Der mangler ikke gode grunde til at flytte til Skallebølle. De fleste fornødenheder findes i byen, som også gør sig til for pendlere med 12 kilometer til Odense C og nem adgang til E20. Det familievenlige aspekt forstærkes med dette velholdte rækkehus fra 2008, som størrelsesmæssigt kan sammenlignes med egentlige villaer. I får nemlig 144 m2 med fire værelser og to badeværelser, som vil være rigeligt for de fleste.
Rækkehuset kan derfor appellere til jer, der gerne vil have god plads indenfor og samtidig foretrækker, at haven hører til i den overskuelige kategori. Grunden er på 440 m2, og haven er anlagt med henblik på, at den skal være meget nem at holde. I baghaven finder I en ugeneret terrasse, og da boligen ligger højt i terrænet, får I tillige en flot udsigt.
Betegnelsen rækkehus er mere af navn end af gavn, for i realiteten er det carportene, der agerer bindeled mellem boligerne. I får selvfølgelig tørskoet adgang fra jeres carport til entréen, og indenfor tager boligen imod med en lys og velfungerende planløsning. Først og fremmest får I et par gode opholdsrum bestående af et køkken-alrum og en separat stue, der nyder godt af udsigten over området. Køkkenet har hvide elementer med greb i børstet stål, som sammen med de sandfarvede gulvfliser hører til de detaljer, der bidrager med en rød tråd i indretningen.
De fire lyse værelser fordeler sig godt i boligen, så I kan finde jer til rette, uanset om I har mindre eller større børn. Desuden er ét af husets to badeværelser knyttet til boligens største værelse, og dermed giver forældreafdelingen sig selv. Ved entréen ligger bryggerset, så hverken overtøjet eller vasketøjet er i vejen.
Fra adressen har I få hundrede meter til byens integrerede daginstitution, og i den anden retning har I næsten lige så kort afstand til Netto. Kalenderen fra sports- og kulturcentret er værd at holde øje med, for der sker lidt for alle aldersgrupper, mens skolebørnene kan trygt tage bussen til Vissenbjerg Skole, der ligger fire kilometer væk. Større børn kan i øvrigt have glæde af, at der er cykelsti mellem Skallebølle og Vissenbjerg.
Kontakt os for at høre mere ved en fremvisning.