På Fælledvej 56 i Horsens udbydes dette klassiske rødstensbyhus med en spændende indretning, god plads og mange anvendelsesmuligheder. Her får I en bolig, der fordeler sig over stueplan, 1. sal, 2. sal samt kælder, og som henvender sig til jer, der ønsker masser af rum og en bolig med sjæl og karakter.
Ejendommen fremstår med en pæn og klassisk facade, og indenfor mødes I af en bolig med en funktionel planløsning. I stueplan finder I entré, køkken, stue samt et værelse. På 1. sal fortsætter boligen med gang, endnu et køkken og en stor stue, som giver rigtig gode in dretningsmuligheder. På 2. sal er der gang, værelse, toilet, depotrum samt udgang til altan, hvorfra der er et fint kig over området.
Kælderen udgør et stort plus ved ejendommen og byder på bryggers, bad, toilet samt disponible rum, som giver god plads til opbevaring, hobbyaktiviteter eller andre praktiske formål. Her er med andre ord masser af ekstra plads, som kan gøre hverdagen både lettere og mere fleksibel.
Udendørs får I en hyggelig og overskuelig have med græsplæne, beplantning og terrassemiljø, hvor der er plads til både afslapning og samvær. Hertil kommer altanen på øverste plan, som er et ekstra skønt opholdssted i de lune måneder.
Her er tale om en ejendom med mange muligheder, hvad enten I søger en rummelig bolig til familien, ønsker plads til hjemmekontor og hobby eller blot drømmer om et charmerende byhus med flere niveauer og et dejligt uderum.
Kontakt os for en fremvisning af Fælledvej 56 – en bolig med charme, plads og potentiale