Arkitekttegnet ferieljelighed i attraktivt område på Nordbornholm
"E/F Hammershuse" er navnet på denne attraktive og velbeliggende feriepark, der består af smagfuldt arkitekttegnede feriehuse fra 1979, beliggende med Hammershus og Ham-merhavn som naboer. Boligerne har en sublim placering i rolige, naturskønne omgivelser ved Hammeren, omgivet af noget af Bornholms smukkeste natur.
Inden for gåafstand finder man Hammershus, Hammerknuden, Opalsøen, Slotslyngen og mange andre seværdigheder, hvor der er rig mulighed for at udforske de historiske omgi-velser og nyde skønne vandreture. Derudover er der kort afstand til Sandvig og Allinge, som er kendt for Folkemødet, hyggelige spisesteder, sandstrand, indkøbsmuligheder og det populære spillested Gæsten.
Feriehusene er arkitekttegnede og fremstår som klassisk, velbygget kvalitetsbyggeri, der falder naturligt ind i omgivelserne. De er opført i mursten med tegltag og termovinduer. Denne lejlighed er placeret mod Hammerhavn med flot udsigt og tæt adgang til stien, der fører ned til den hyggelige havn.
Ejerforeningen er veldrevet og sørger for al udvendig vedligeholdelse af bygninger og grund. Det gør det nemt at være ejer af et feriehus i ”Hammershuse” uden at bekymre sig om græsslåning, maling og lignende opgaver.
Grunden er en pragtfuld naturgrund med gamle træer, grønne arealer, parkeringspladser, legeplads med hoppepude, hyggelige opholdssteder og smuk udsigt fra hele området.
Ferielejligheden er i forskudt plan med murstensvægge og klinkegulv i hele lejligheden.
Lejligheden, der udlejes for ca. 50.000 kr. via Novasol, indeholder:
* Entré med garderobeplads
* Badeværelse med toilet
* Køkken/alrum med hyggelig spiseplads
* Opholdsstue med varmepumpe og udgang til terrasse
* To værelser, det ene med køjesenge
Herudover forefindes eget depotrum.
Arkitekttegnet ferielejlighed med god beliggenhed!