Fremvisning
Book en fremvisning

Fuglebakken 34, Vang3790 Hasle

Sommerhus

4/3 rum
99 m²
3.595.000 kr.

Fakta om boligen

Sagsnr.
37106166
Boligareal
99 m²
Vægtet areal
99 m²
Rum/værelser
4/3
Grundareal
1.269 m²
Antal etager
1
Byggeår
2023
Liggetid
2 dage

Økonomi

Ejerudgifter pr. md.
2.306 kr.
Pris/m²
36.313 kr.
Pris
3.595.000 kr.
Prisudvikling
0,00 %

Finansiering

Udbetaling
180.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
19.794 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
15.708 kr.

Gennemført, arkitekttegnet sommerhus i Vang - for enden af vejen med smukt kig til havet og naturen

I idylliske og naturskønne Vang ligger dette elegante sommerhus som et af de sidste huse på den lukkede vej. Her er ikke tale om et traditionelt typesommerhus, men en unik nyfortolkning af tidligere årtiers byggestil - skabt ud fra arkitektens vision og ejerens sikre sans for design, materialer og stemning.

Sommerhuset er opført i 2023 i høj hånd­værks­mæs­sig kvalitet og med nøje udvalgte natur- og kva­li­tets­ma­te­ri­a­ler. Hver eneste detalje er gennemtænkt i en harmonisk kombination af arkitektur, lys, træsorter og æstetik. Resultatet er et unikt og gennemført sommerhus i moderne stil, med et stilrent og stemningsfuldt udtryk, der går igen både ude og inde.

Huset er opført i planker fra et lokalt savværk og malet med linoliemaling. De smalle vinduesrammer sikrer et fantastisk lysindfald og skaber samtidig en smuk forbindelse til naturen omkring huset. Det elegante stålpladetag fuldender det arkitektoniske udtryk. Terrasserne er udført i Douglasgran fra samme savværk, og materialerne fortsætter elegant ind i boligen, hvor de møder smukke na­tur­stens­fli­ser og et bevidst valg af forskellige træsorter på vægge, karme og øvrige flader.

Indenfor mødes man af en varm og indbydende atmosfære med højt til loftet og et fantastisk lysindfald fra de mange vinduer, som samtidig giver en billedskøn udsigt til landskabet med kig til havet. Indretningen er inspireret af ældre ladebygninger på øen og byder på en veldisponeret planløsning, der fungerer ideelt til familien.

Boligen indeholder entré/fordelingsgang med god plads, tre gode soveværelser samt et flot badeværelse med toilet, bruseniche, håndvask og vaskemaskine. Husets naturlige samlingspunkt er det store køkken/alrum, hvor eksklusive materialevalg og gennemtænkte detaljer skaber en særlig stemning med plads til hele familien. Herfra er der udgang til terrasser på begge sider af huset, så man altid kan vælge mellem sol, læ eller havudsigt og nyde de smukkeste solnedgange.

Grunden er på 1.269 m² og ligger uforstyrret som en af de sidste på vejen, hvor man mødes af et smukt gammelt stengærde. Her er god plads til leg og spil på græsplænen samt afslapning i naturskønne omgivelser. Fra terrasserne kan man nyde roen, freden og udsigten til Vangs billedskønne landskab, lyset og de fantastiske solnedgange.

Vang er et hyggeligt fiskerleje på Bornholms nordvestkyst og er et eftertragtet sted at holde ferie. Her får man storslået natur, rigt dyreliv og et levende havnemiljø samt badeområde ved Vang Pier og populære outdoor-oplevelser ved Rin­ge­bak­ke­brud­det. Langs kysten findes smukke vandreruter med oplevelser som Jons Kapel, Blåskinsdalen, Slotslyngen, Hammerhavn og Hammershus.

Vil du vide mere om boligen?

Har du spørgsmål om boligen eller ønsker du at komme forbi til en uforpligtende snak? Så kontakt os her

Besøg butikken