Fremvisning
Book en fremvisning

Burvænget 5, Lumsås4500 Nykøbing Sj

Sommerhus

4/3 rum
100 m²
4.995.000 kr.

Fakta om boligen

Sagsnr.
45903050
Boligareal
100 m²
Vægtet areal
110 m²
Rum/værelser
4/3
Grundareal
2.526 m²
Antal etager
1
Byggeår
2015
Liggetid
1 dage

Økonomi

Ejerudgifter pr. md.
3.511 kr.
Pris/m²
45.409 kr.
Pris
4.995.000 kr.
Prisudvikling
0,00 %

Finansiering

Udbetaling
250.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
27.835 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
22.086 kr.

Velkommen til Odsherred...

Enestående kva­li­tets­som­mer­hus med bjergtagende panoramaudsigt over Sejerøbugten...

Højt hævet over landskabet, for enden af en lille, blind grusvej og med en udsigt, der ganske enkelt tager pusten fra én, ligger dette helt særlige sommerhus. Her på toppen af Lumsås mødes himmel, hav og det smukke, kuperede Odsherred i et panorama, som kun de færreste ejendomme kan tilbyde. Der findes sommerhuse med havudsigt. Og så findes der steder som Burvænget 5, hvor udsigten er en helt naturlig del af livet - fra morgenkaffen i køkkenet til de lange sommeraftener i stuen og på terrassen. Her fornemmer man havet, lyset og landskabets skiftende farver, næsten uanset hvor i huset man opholder sig. Ejendommen ligger ugeneret og fredeligt på en imponerende grund på 2.526 m², omgivet af natur og med en ganske særlig fornemmelse af luft, lys og frihed. Placeringen for enden af den lille, blinde grusvej understreger følelsen af at have fundet sit helt eget sted - højt over hverdagens travlhed.

Et kvalitetshus ud over det sædvanlige - Huset er opført i 2015 med kompromisløs sans for kvalitet, komfort og materialevalg. Her er ikke tale om et traditionelt sommerhus, men om en gedigen og gennemført ejendom, hvor arkitektur, funktionalitet og beliggenhed går op i en højere enhed. Det smukke, pudsede murværk, de sorte betontagsten og de store vinduespartier giver huset et stilrent og tidløst udtryk. Indenfor skaber lofter til kip en vidunderlig rumfornemmelse, mens lyset strømmer ind og inviterer det om­kring­lig­gen­de landskab helt indenfor. Boligens 100 m² er særdeles veludnyttede og byder på en dejlig, åben op­holds­af­de­ling, hvor køkken, alrum og stue smelter naturligt sammen. Her er der plads til både samvær, afslapning og lange middage med familie og venner - alt sammen med Sejerøbugten som en næsten malerisk kulisse. Køkkenet fremstår eksklusivt med sorte elementer, flotte bordplader og gennemtænkte løsninger. Fra køkkenvinduet kan man lade blikket vandre ud over havet, mens dagens første kaffe brygges. Stuen er noget ganske særligt. De store vinduespartier, den imponerende loftshøjde og den åbne forbindelse til terrassen giver en enestående oplevelse af at være midt i naturen. Udsigten ændrer karakter dagen igennem, og her bliver selv en stille vinterdag til en oplevelse. Boligen rummer desuden gode værelser, badeværelse og gæstetoilet samt praktiske faciliteter, der gør huset behageligt og funktionelt. Komforten er i absolut særklasse med jordvarmeanlæg og gulvvarme overalt, så huset kan nydes med en behagelig temperatur på alle årstider. Mere plads, end man umiddelbart forestiller sig - ud over de 100 m² bolig får man en integreret garage på hele 35 m² samt to ekstra, fuldt anvendelige udhusrum, som er en naturlig del af bygningen. Det ene rum er indrettet som et ekstra værelse og har gulvvarme, mens det andet giver fleksible muligheder for eksempelvis gæsteophold, hobby eller andre behov. Dermed tilbyder ejendommen en usædvanlig fleksibilitet og ekstra plads ud over selve boligarealet.

Terrasser, natur og en udsigt, man aldrig bliver træt af for udenfor fortsætter oplevelsen. Den store terrasse ligger som en naturlig forlængelse af opholdsrummene og inviterer til udeliv fra det tidlige forår til langt ind i efteråret. Her kan solen, stilheden og den storslåede udsigt over Sejerøbugten nydes i fulde drag. En overdækket del giver desuden mulighed for at sidde ude, selv når duggen falder. Den 2.526 m² store grund har en skøn, naturlig karakter med græsarealer, træer og varieret beplantning, som nænsomt indrammer huset uden at tage opmærksomheden fra den fantastiske beliggenhed. Her er plads til at være sig selv. Til at lytte til fuglene, mærke vinden fra havet og opleve årstidernes skiften på første parket. Og netop udsigten er ejendommens helt store særkende. Det er ikke blot et glimt af vand mellem træerne, men et storslået panorama over bugten og det bølgende landskab, der giver stedet sin helt særlige sjæl.

Lumsås er et af de steder i Odsherred, hvor naturens dramatiske former for alvor kommer til deres ret. Det ka­rak­te­ri­sti­ske, kuperede istidslandskab med bakker, dale, skove og kyst­stræk­nin­ger er en del af UNESCO Global Geopark Odsherred. Landskabet er formet af istidens enorme kræfter og rummer nogle af Danmarks mest betagende udsigter. Området er samtidig kendt for det helt særlige lys, der gennem generationer har tiltrukket kunstnere og inspireret Od­s­her­reds­ma­ler­ne. Her mødes havets refleksioner med de åbne vidder og skaber et lys og en stemning, som er svær at finde andre steder. Fra Lumsås er der gode muligheder for at opleve områdets skønne badestrande, vandreture, cykelture og hyggelige sommerliv. Nykøbing Sjælland med sine caféer, spe­ci­al­bu­tik­ker og charmerende bymiljø ligger inden for bekvem rækkevidde, ligesom resten af Odsherreds mange na­tu­ro­p­le­vel­ser og kulturelle tilbud er let tilgængelige.

Men måske er det allerbedste ved Burvænget 5, at man slet ikke behøver tage nogen steder hen for at få en oplevelse. For her er oplevelsen lige uden for vinduet. Hver eneste dag. En sjælden kombination af beliggenhed, kvalitet og atmosfære. Burvænget 5 er for den kva­li­tets­be­vid­ste køber, som søger mere end blot et sommerhus. Her får man en moderne, gedigen og velindrettet ejendom fra 2015, høj komfort, en stor naturgrund og en fredelig beliggenhed for enden af en blind vej. Men frem for alt får man noget, der ikke kan bygges eller købes til senere: Den helt unikke placering på toppen af Lumsås med en betagende panoramaudsigt over Sejerøbugten.

Vi glæder os til at velkommen på Burvænget 5...

Vil du vide mere om boligen?

Har du spørgsmål om boligen eller ønsker du at komme forbi til en uforpligtende snak? Så kontakt os her

Besøg butikken