Fremvisning
Book en fremvisning

Mosevej 3, Ellinge Lyng4560 Vig

Sommerhus

4/3 rum
72 m²
1.995.000 kr.

Fakta om boligen

Sagsnr.
45602580
Boligareal
72 m²
Rum/værelser
4/3
Grundareal
1.230 m²
Antal etager
1
Byggeår
1975
Liggetid
0 dage

Økonomi

Ejerudgifter pr. md.
1.614 kr.
Pris/m²
27.708 kr.
Pris
1.995.000 kr.
Prisudvikling
0,00 %

Finansiering

Udbetaling
100.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
11.102 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
8.807 kr.

Nyd sommerlivet tæt på strand og skov…

På Mosevej 3 i Ellinge Lyng venter et stemningsfuldt sommerhus, hvor naturen, nærheden til vandet og den klassiske som­mer­hus­char­me går hånd i hånd. Her får I et skønt fristed på en dejlig grund på 1.230 m², hvor flotte, træer og buske danner en grøn ramme om åbne græsarealer og giver plads til både leg, afslapning og lange dage under åben himmel.

Sommerhuset er opført i 1975 og byder på 62 m², hvortil kommer et anneks på 10 m² – samlet 72 m² med gode muligheder for at samle familie og venner. Indenfor mødes I af lyse træbeklædte vægge, loft til kip med synlige bjælker og en varm, hyggelig atmosfære. Den rummelige stue er husets naturlige samlingspunkt med plads til både sofahygge, spisebord og afslappende stunder foran den stemningsfulde pejseindsats. De store vinduespartier trækker dagslyset indenfor og skaber en skøn forbindelse til den grønne have. Herfra er der desuden adgang til udestuen, der forlænger følelsen af udeliv og indbyder til hyggelige måltider, også når vejret ikke helt viser sig fra sin bedste side.

Køkkenet er praktisk indrettet med god skabs- og bordplads, og huset rummer desuden to soveværelser samt et badeværelse med bruseniche. I annekset findes endnu et værelse, som er oplagt til overnattende gæster eller familiens yngre medlemmer. Under gulvtæpperne gemmer der sig flotte træplankegulve, som giver spændende muligheder for at sætte sit eget præg på indretningen. Med både varmepumpe, elpaneler og pejseindsats er der samtidig gode muligheder for at nyde sommerhuset uden for højsæsonen.

Udelivet har virkelig gode betingelser. Mod syd ligger både den overdækkede terrasse og udestuen, hvor solens stråler kan nydes, mens haven med sine flotte træer og åbne partier byder på masser af plads og sol dagen igennem. På nordsiden finder I en hyggelig, afskærmet gård, hvor I kan søge skygge på varme sommerdage. Her ligger også et skur indrettet som bryggers med mulighed for at vaske tøj, op­be­va­rings­plads og strøm til hårde hvidevarer. Hertil kommer to skure med plads til værksted, haveredskaber og alt det, der hører sommerhuslivet til.

Beliggenheden fuldender oplevelsen. Fra huset er der blot en ganske kort gåtur til vandet ved smukke Sejerø Bugt, mens naturskønne Ellinge Indhegning indbyder til dejlige gåture blandt skovens træer. Her er rammerne for feriedage med sand mellem tæerne, tid til nærvær og ro i grønne omgivelser.

Vil du vide mere om boligen?

Har du spørgsmål om boligen eller ønsker du at komme forbi til en uforpligtende snak? Så kontakt os her

Besøg butikken