Fremvisning
Book en fremvisning

Alsnæsvej 5, Gniben4583 Sjællands Odde

Sommerhus

4/3 rum
75 m²
2.095.000 kr.

Fakta om boligen

Sagsnr.
45701538
Boligareal
75 m²
Vægtet areal
78 m²
Rum/værelser
4/3
Grundareal
1.267 m²
Antal etager
1
Byggeår
1975
Liggetid
9 dage

Økonomi

Ejerudgifter pr. md.
1.587 kr.
Pris/m²
26.859 kr.
Pris
2.095.000 kr.
Prisudvikling
0,00 %

Finansiering

Udbetaling
105.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
11.630 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
9.228 kr.

Velkommen til Odsherred...

Ægte som­mer­hus­stem­ning tæt på Sejerøbugten…
På Alsnæsvej 5 ved Gniben venter et solidt og charmerende sommerhus, hvor naturen, de store fyrretræer og livet tæt på Sejerøbugten sætter stemningen. Her får I 75 m² sommerhus på en skøn 1.267 m² stor grund, hvor der er plads til både afslapning, leg og lange sommerdage under åben himmel.
Huset er opført i 1975 og fremstår solidt og godt bygget. Indenfor mødes man af et lyst og indbydende opholdsrum med køkken og stue i åben forbindelse. Ovenlyset i køkkenet trækker dagslyset helt ind i boligen, mens brændeovnen sørger for varme og klassisk sommerhushygge, når efteråret og vinteren melder sig. Hertil kommer en moderne varmepumpe, så huset også er behageligt at bruge uden for højsæsonen.
I forbindelse med køkkenet ligger et ekstra værelse på ca. 7 m², som for nylig er blevet flot istandsat og isoleret. Rummet er registreret som udhus, men giver i praksis en rigtig fin ekstra mulighed for indretning og anvendelse. Hertil kommer husets øvrige 2 store soveværelser og et badeværelse i en god størrelse. Det nyere bryggers er både flot og praktisk indrettet og bidrager med ekstra funktionalitet og op­be­va­rings­plads.
Udenfor finder man noget af det, der virkelig gør ejendommen særlig. Store, karakterfulde fyrretræer står spredt på grunden og skaber en helt særlig atmosfære. Mellem træerne er der både hængekøje og klatrebane, og den store grund føles som sit eget lille som­mer­hus­u­ni­vers. Her kan børnene gå på opdagelse, mens de voksne finder en rolig plads mellem træerne eller nyder dagen på den store træterrasse. Terrassen giver masser af plads til udeliv, og med både vildmarksbad og udebruser er rammerne sat for sommerhuslivet - fra en kølig bruser efter en varm dag til et varmt bad under åben himmel på en mørk efterårsaften. Ejendommen har desuden et separat anneks, der er indrettet i et udhus og fortsat registreret som udhus. Dertil kommer carport og yderligere udhus, så her er gode muligheder for opbevaring af cykler, haveredskaber, strandudstyr og alt det andet, der følger med sommerhuslivet. Også ankomsten til huset er gennemtænkt. Ved ind­gangs­par­ti­et er der en stor overdækning, som både giver ekstra op­be­va­rings­mu­lig­he­der og viser sin værdi på de mere rå dage ved kysten. Her kan våde regnjakker og gummistøvler blive hængende, når familien kommer hjem efter en frisk gåtur til stranden i vinterhalvåret.
Og netop nærheden til Sejerøbugten er en vigtig del af oplevelsen. Her kan dagene begynde med en tur mod vandet og slutte hjemme mellem fyrretræerne, på terrassen eller i det varme vildmarksbad. Alsnæsvej 5 ligger attraktivt på Gniben yderst på Sjællands Odde, hvor den smalle odde og vandet på begge sider skaber et landskab og en natur, som er noget helt særligt. Her mærkes havet, vinden og det skiftende lys på en måde, der giver området sin egen karakter året rundt. Samtidig er der ikke langt til Havnebyen, hvor der især i sommerhalvåret er en skøn og levende feriestemning omkring havnen. Her finder I caféer, kaffebar og fiskehandler samt en lille de­li­ka­tes­se­bu­tik, SuperBrugsen og byggemarked til hverdagens fornødenheder. I nærområdet kan I desuden hente økologiske grøntsager hos Birkemosegårds gårdudsalg - endnu en af de små lokale oplevelser, der er med til at gøre Sjællands Odde til noget særligt.
Bemærk: Det ca. 7 m² store istandsatte og isolerede rum ved køkkenet samt det indrettede anneks er registreret som udhus og er derfor ikke medregnet i boligarealet.

Vil du vide mere om boligen?

Har du spørgsmål om boligen eller ønsker du at komme forbi til en uforpligtende snak? Så kontakt os her

Besøg butikken