Velkommen til Odsherred...
Solrig oase på Sjællands Odde - rummeligt og charmerende sommerhus på lukket vej nær stranden...
Velkommen til Pilehavevej 29 - et skønt og rummeligt hus fra 1975 på hele 113 veludnyttede kvadratmeter, beliggende i det fredelige og naturskønne område på Sjællands Odde. Her får du et hus i velholdt stand, klar til at danne rammen om mange dejlige ferier og weekender, men også med mulighed for at sætte dit eget præg.
Indretning med plads til hele familien og husets hjerte er den store, lyse stue i åben forbindelse med køkkenet - her strømmer lyset ind og skaber en varm og indbydende atmosfære. Under tæpperne gemmer der sig smukke, massive trægulve, som også går igen i køkkenet og resten af huset. Den åbne stue har en hyggelig brændeovn, mens den anden stue byder på åben pejs og direkte udgang til haven og terrassen - perfekt til sommeraftener og lange, lyse dage. Huset rummer tre store soveværelser og et mindre værelse i direkte forbindelse med det ene - ideelt som børneværelse til familiens mindste. Badeværelset er rummeligt, og i hele huset fornemmer man den gode plads og det skønne lysindfald. Derudover får du to fine gæsteværelser (ikke godkendte til beboelse) i den tidligere garage, samt et praktisk værksted og et udhus.
Beliggenhed med ro, natur og nærhed til havet. Grunden er en lukket og solrig oase mod syd, hvor fuglene synger og solen varmer - et ideelt sted til afslapning, leg og hyggelige grillaftener. Huset ligger på en stille, lukket vej, hvor børnene trygt kan færdes. Der er kun en kort gå- eller cykeltur til Sejerøbugtens indbydende badevand, som frister med klart vand og sandstrand. Blot en kort køretur væk finder du den stemningsfulde Havnebyen - her er hyggelige caféer, friskfanget fisk hos den lokale fiskehandler, små butikker, ishus og en autentisk havnestemning, der emmer af sommer og feriestemning.
Sommerhusdrømmen venter på dig på Pilehavevej 29 - det ideelle sted for dig, der ønsker fred, natur og nærhed til havet - alt sammen pakket ind i en bolig med plads, charme og gode muligheder. Her fornemmer du solens varme, fuglenes sang og duften af sommer hele året rundt.