Her får I en sjælden kombination af en fantastisk beliggenhed, en total gennemført renovering og masser af ægte sommerhusstemning. I første række til det skønne Oddermose Strand ligger dette indbydende sommerhus på 60 m², som fremstår særdeles flot, lyst og absolut indflytningsklart.
Allerede ved ankomsten mærker man den helt særlige atmosfære. Huset er gennemrenoveret med sans for både komfort, funktionalitet og den hyggelige sommerhuscharme. Her er blandt nye massive trægulve, nye vinduer og døre, ligesom både køkken og badeværelse er helt nyt.
Indenfor bydes I velkommen i en lys og indbydende fordelingsgang, der leder videre til husets to gode lyse og fine værelser. Herudover får I et skønt, nyt badeværelse med moderne indretning og bruseniche.
Husets naturlige samlingspunkt er den dejlige, kombinerede opholdsstue og køkken. Det nye, lyse køkken er elegant integreret i rummet og byder på god spiseplads, så madlavning og hyggeligt samvær kan gå hånd i hånd. De store vinduespartier inviterer dagslyset indenfor og understreger den behagelige forbindelse til naturen udenfor. Over opholdsstuen er der en skøn rummelig hems til leg, ro eller overnatning.
Fra stuen er der direkte udgang til en solrig terrasse, hvor sommerlivet for alvor kan nydes. Her kan I sætte jer til rette med morgenkaffen og lade dagen begynde i ro og fred – mens I kan høre og næsten dufte vandet fra stranden lige nedenfor.
Den store, nemme have giver rig mulighed for både leg, afslapning og hyggelige stunder. Flere terrasser gør det nemt at følge solen dagen igennem og finde den perfekte plads, hvad enten der skal grilles, læses en bog eller nydes et glas vin i aftensolen.
Til ejendommen hører desuden et stort anneks med plads til overnattende gæster, hvilket giver ekstra fleksibilitet, når familie og venner kommer på besøg. Og for de yngste er der selvfølgelig et hyggeligt tree house, som indbyder til leg og eventyr.
Komforten er også tænkt ind. En effektiv varmepumpe og den nye brændeovn sørger for en behagelig varme og en god varmeøkonomi – samtidig med at brændeovnen tilfører den helt rigtige stemning på kølige aftener, hvor man kan samles indenfor og nyde hyggen.
Her er med andre ord tale om et sommerhus, hvor der stort set ikke er andet at gøre end at flytte ind, pakke badetøjet og begynde at nyde livet.
En gennemført og charmerende perle i første række til Oddermose Strand – perfekt til både lange sommerferier, spontane weekendophold og hyggelige stunder året rundt.
Velkommen til et sommerhus, hvor beliggenheden, kvaliteten og den helt særlige sommerhusstemning går op i en højere enhed.