Velkommen til Smallestræde 9 + 11 i skønne Hummingen – her får I ikke bare et hyggeligt sommerhus, men også en ekstra grund, der åbner op for en lang række muligheder.
Hummingen er kendt for sin rolige og naturskønne beliggenhed tæt på diget, stranden og den smukke natur ved Lolland. Her får man ægte sommerhusstemning med fredelige omgivelser, frisk havluft og kort afstand til gode gå- og cykelture langs kysten.
Sommerhuset er opført i gasbeton og rummer 75 veludnyttede kvadratmeter. Hertil kommer den ekstra grund nr. 11, som giver jer en helt særlig mulighed for at forme uderummet efter egne ønsker. Grunden kan indgå som en stor, samlet have med plads til boldspil, leg, køkkenhave, bålplads og hyggelige opholdsområder – eller måske drømmer I om at etablere et anneks, shelter eller en anden udendørs oase? Den ekstra grund giver ganske enkelt plads til at tænke større og skabe endnu mere værdi og sommerhusliv omkring ejendommen.
For den køber, der ikke har behov for den ekstra plads, er der samtidig mulighed for at sælge grunden fra, så man selv kan vælge, hvordan ejendommen skal udnyttes. Det er en fleksibilitet, som gør denne ejendom interessant både for jer, der ønsker masser af plads, og for jer, der foretrækker en mindre og mere overskuelig grund.
Indvendigt byder huset på en god entré med fordelingsgang til to rummelige soveværelser. Badeværelse og toilet er praktisk opdelt i separate rum, og derudover findes et godt opbevaringsrum med ekstra plads til feriens fornødenheder.
Husets naturlige samlingspunkt er det store, åbne køkken-alrum, hvor køkken og opholdsrum smelter sammen i en lys og indbydende atmosfære. Herfra er der direkte udgang til en dejlig overdækket terrasse, som forlænger sommerdagene og skaber perfekte rammer for hyggelige grillaftener og afslapning i rolige omgivelser.
Et charmerende sommerhus med en attraktiv beliggenhed – og ikke mindst en ekstra grund, der giver jer friheden til selv at bestemme, om I vil skabe mere plads, flere muligheder eller måske sælge grunden videre.
Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med "Ja tak" til flytteforsikring@gjensidige.dk