Buen 6, Nordstranden5450 Otterup

Sommerhus

3/2 rum
50 m²

Fakta om boligen

Sagsnr.
54503612
Boligareal
50 m²
Vægtet areal
57 m²
Rum/værelser
3/2
Grundareal
671 m²
Antal etager
1
Byggeår
1969
Ombygget
1993
Liggetid
42 dage

Økonomi

Charmerende fritidshus med markudsigt!

- Spa på sydvestvendt terrasse og udsigt over åbne marker
- Blot 190 meter til stranden via fredeligt stisystem
- To værelser
- Stor træterrasse med sol fra morgen til aften

På Buen 6 – kun 190 meter fra stranden – ligger dette hyggelige og indbydende fritidshus med både spa, marker i baghaven og strand i forhaven. Her får I 50 m² bolig samt en skøn udestue og en stor, solrig træterrasse, der indrammer fritidslivet fra morgenkaffe til aftenhygge i spaen.

Huset er opført i 1969 og fik i 1993 en tilbygning, som fuldender det charmerende udtryk og skaber plads til både samvær og afslapning. Planløsningen rummer et åbent køkken i forbindelse med stuen, to gode værelser samt et funktionelt badeværelse – alt sammen holdt i en enkel og sommerlig stil, som passer til de uformelle rammer. Hertil kommer en hyggelig udestue, som forlænger udesæsonen markant.

Grunden er på hele 671 m² og byder på en skøn kombination af solrige ter­ras­se­mil­jø­er, privatliv og ugenert udsigt til det åbne landskab. På sydvestsiden finder I både spa og solkrog, hvorfra aftensolen kan nydes i fredelige omgivelser. Et praktisk redskabsskur på 20 m² fuldender helheden med op­be­va­rings­plads til både haveredskaber og strandgrej.

Beliggenheden er i top – ikke bare i forhold til stranden, men også med kort afstand til dag­lig­va­re­ind­køb i Bårdesø og blot 14 minutter til Otterups hyggelige byliv. Buen er en lille, rolig stikvej i Nordstranden, og stisystemet fører jer trygt og direkte til kysten. Her får I et sommerhus med sjæl, funktionalitet og en beliggenhed, der gør det nemt at komme helt ned i gear.

Kontakt EDC Otterup for en fremvisning!

Vil du vide mere om boligen?

Har du spørgsmål om boligen eller ønsker du at komme forbi til en uforpligtende snak? Så kontakt os her

Besøg butikken