Lyst og indbydende sommerhus med plads til hele familien
På en lukket og rolig vej i populære Bork Havn finder I dette indbydende sommerhus, hvor komfort, hygge og gode oplevelser går hånd i hånd. Her får I en attraktiv beliggenhed tæt på områdets mange aktiviteter og naturoplevelser, samtidig med at I kan nyde ferielivet i fredelige omgivelser.
Bork Havn er kendt for sin hyggelige stemning, den charmerende havn og de mange muligheder for både afslapning og aktivitet. I nærområdet finder I blandt andet Bork Vikingehavn, Bork Legeland samt gode indkøbsmuligheder. Naturen omkring Ringkøbing Fjord indbyder til skønne gåture, cykelture og oplevelser for hele familien året rundt.
Sommerhuset fremstår lyst og moderne med en velindrettet planløsning, der giver plads til både familie og gæster. Boligens hjerte er det rummelige opholdsrum, hvor køkken og stue er samlet i et åbent og indbydende miljø. Køkkenet (fra 2021) er funktionelt indrettet med god skabsplads og har direkte udgang til en terrasse, hvor morgensolen kan nydes over dagens første kop kaffe.
I åben forbindelse med køkkenet ligger den hyggelige stue med plads til både spiseafdeling og sofaarrangement. De store vinduespartier lader dagslyset strømme ind og skaber en dejlig atmosfære, mens brændeovnen bidrager med varme og ægte sommerhushygge på køligere dage. Fra stuen er der direkte udgang til den store, afskærmede træterrasse, som danner den perfekte ramme om lange sommeraftener, fælles måltider og afslapning i det fri. Boligen rummer tre gode værelser samt et stort badeværelse med både spa, bruser og sauna. Her er der rig mulighed for at forkæle sig selv med en afslappende wellnessoplevelse efter en dag fyldt med aktiviteter.
Til ejendommen hører desuden en spændende tilbygning med mange anvendelsesmuligheder. Her findes både et ekstra værelse og et badeværelse, og rummene kan indrettes efter behov. Hvad enten drømmen er hjemmekontor, kreativt værksted eller et ekstra opholdsrum til gæster, er mulighederne mange.
Derudover får I integreret redskabsrum med gode opbevaringsmuligheder, carport samt et praktisk brændeskur. Udenfor byder grunden på et ekstra 12 kvm fuldstøbt og gulv-isoleret redskabsrum, græsplæne, hyggelige solkroge og skønne opholdsområder omgivet af træer, som skaber læ og privatliv. Som en ekstra kvalitet grænser grunden op til et grønt, åbent areal, der understreger følelsen af luft, natur og fred omkring ejendommen.
Et lyst og velholdt sommerhus i skønne omgivelser, hvor både familieliv, afslapning og ferieminder kan få optimale betingelser. Huset er tilmeldt udlejning gennem Feriepartner. Årlig indtægt til ejer i 2025 var kr. 115.251,-