Brunbjergvej 51, Lodbjerg Hede6950 Ringkøbing

Sommerhus

4/3 rum
80 m²

Fakta om boligen

Sagsnr.
69703842
Boligareal
80 m²
Vægtet areal
83 m²
Rum/værelser
4/3
Grundareal
2.260 m²
Antal etager
1
Byggeår
1985
Liggetid
12 dage

Økonomi

Velholdt sommerhus i rolige omgivelser

Brunbjergvej 51 er et hyggeligt og velholdt sommerhus beliggende i det naturskønne område Lodbjerg Hede. Taget er udskiftet i 2016 og senere er sommerhuset løbende moderniseret med bl.a. køkken, gulv i stue, gang og køkken samt udskiftning af det store vestvendte vinduesparti i stuen.

Sommerhuset byder på en rummelig entré med god plads til sko og jakker. Badeværelset er stort og indbydende med vaskemaskine, en stor spa, sauna og bruseniche – perfekte rammer for afslapning efter en dag i naturen.

Der er tre gode værelser, alle med skabsplads, så der er komfortable sovepladser til op til seks gæster.

Det funktionelle køkken ligger i åben forbindelse med den lyse spise- og opholdsstue. Her skaber loft til kip og de lyse farver en behagelig atmosfære, hvor familien kan samles om både filmhygge i sofaen og brætspil ved spisebordet. I de køligere måneder er brændeovnen med til at sikre en varm og hyggelig stemning.

Fra stuen er der direkte adgang til den sydvendte, overdækkede terrasse. Mod øst finder du en morgenterrasse, hvor dagen kan begynde med en kop kaffe og udsigt til de første solstråler.

Udenfor venter et indbydende udeareal med gyngestativ, bålplads og god plads til leg og aktiviteter som kongespil, samt et fritliggende udhus med masser af plads til brænde. Der er også et integreret udhus med fin plads til opbevaring af haveredskaber m.m.

Sommerhuset er tilmeldt udlejning.

Med beliggenheden på Lodbjerg Hede er du omgivet af smuk natur, rigt dyreliv og gode vandrestier. Til det brusende Vesterhav er der 2,1 km – og samme afstand til den lokale 18-hullers golfbane.

Vil du vide mere om boligen?

Har du spørgsmål om boligen eller ønsker du at komme forbi til en uforpligtende snak? Så kontakt os her

Besøg butikken