Velholdt sommerhus nær Vesterhavet og fjorden
I det eftertragtede sommerhusområde i Fjand, tæt på både Nissum Fjords rolige vand og Vesterhavets brusende bølger, finder du dette hyggelige fritidshus.
Grunden er velanlagt med græsplæne og omkranset af buske og træer, hvilket skaber gode rammer for både afslapning og leg. Huset er opført i træ, malet i 2021, og har hvide vinduer samt bølgeeternittag.
Omkring huset er der flisebelægning og mod sydøst er den skønneste træterrasse, hvor en del er overdækket. Her er vildmarksbad, der indbyder til utallige hyggelige stunder.
Indendørs fremstår huset lyst og indbydende med ægte sommerhusstemning, hvor vægge og lofter er beklædt med træ. Man bydes velkommen i en entré, der leder videre til tre gode værelser og et lyst badeværelse fra 2023, udstyret med hvidt inventar, gulvvarme, bruseniche og plads til vaskemaskine. Husets hjerte er det åbne opholdsrum med et lyst KVIK-køkken fra 2023 i åben forbindelse til stuen, hvor store glaspartier sikrer masser af naturligt lys og giver adgang til den skønne træterrasse. På kølige dage kan brændeovnen sørge for hyggevarme, mens en energivenlig varmepumpe hjælper året rundt.
Området er fredeligt og ideelt for familier, med kun cirka 1.000 meter til Vesterhavets brede sandstrande. I nærheden findes gode cykel- og vandrestier, blandt andet en asfalteret cykelsti mod Thorsminde og Ulfborg. Der er legepladser både i skovområdet og ved Helmklink Havn ved fjorden. Indkøbsmuligheder er let tilgængelige i Sdr. Nissum, Thorsminde og Ulfborg, og området byder på et væld af oplevelser såsom badelande, museer og naturskønne udflugtsmål.
Et velholdt fritidshus med god plads og en attraktiv beliggenhed tæt på både natur og strand.
Fritidshuset er ikke tilmeldt udlejning i dag, men hvis sommerhuset ønskes udlejes eller blot er nysgerrig på hvad huset kan indbringe i udlejning, så har EDC Ulfborg et udlejningsbudget, som er udarbejdet af det lokale feriehusudlejningsbureau Feriepartner Vedersø Klit og Thorsminde
Vi opfordrer altid til, at udlejningsbudgettet følges op med en uforpligtende snak med Feriepartner, så dine ønsker for udlejning kan tilpasses i budgettet.