Åbent hus (kræver tilmelding)
7. juli kl 09.30 - 15.30
8. juli kl 09.30 - 15.30
9. juli kl 09.30 - 15.30

Hyttevej 103, Skalstrup7570 Vemb

Sommerhus

5/4 rum
84 m²
1.545.000 kr.

Fakta om boligen

Sagsnr.
61304751
Boligareal
84 m²
Vægtet areal
84 m²
Rum/værelser
5/4
Grundareal
1.085 m²
Antal etager
1
Byggeår
1983
Liggetid
1 dage

Økonomi

Ejerudgifter pr. md.
1.220 kr.
Pris/m²
18.393 kr.
Pris
1.545.000 kr.
Prisudvikling
0,00 %

Finansiering

Udbetaling
80.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
8.359 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
6.650 kr.

Første række til Nissum Fjord

I Skalstrup finder I dette fritidshus med en eftertragtet beliggenhed i første række til Nissum Fjord. Her er udsigten en væsentlig del af oplevelsen, og fra både huset og de store sydvendte træterrasser er der frit kig ud over fjord­land­ska­bet.

Grunden er lukket omkring huset, så man kan opholde sig ugenert og i læ for omgivelserne. Mod syd har sælger bevaret to fyrtræer i skellet, som giver grunden karakter og passer naturligt ind i som­mer­hus­mil­jø­et.

Det er let at forstå stedets kvaliteter, når man sidder ude med fjorden foran sig og ser gyngen bevæge sig svagt i vinden. Her er naturen tæt på, og beliggenheden giver en klar fornemmelse af at være kommet væk fra hverdagen.

Selve huset fremstår klassisk med sort- og hvidmalet facade og udskiftet tag. Indvendigt er huset malet hvidt og fremstår lyst med en tydelig som­mer­hus­stem­ning. Der er i alt fire soveværelser, så der er god plads til, at flere kan samles.
Husets opholdsrum består af køkken/alrum og stue i åben forbindelse. De store vinduespartier mod fjorden trækker udsigten ind i rummet. Her kan man lave mad, spise og slappe af med fjorden som fast baggrund.

Skalstrup er et fredeligt område ved Nissum Fjord med gode muligheder for gåture, frisk luft og oplevelser i den vestjyske natur. Området henvender sig til jer, der ønsker et fritidshus tæt på vandet, men stadig med praktiske faciliteter inden for rækkevidde. I Vemb er der ind­købs­mu­lig­he­der, og i nærområdet findes desuden jollehavn, så fjorden kan bruges aktivt. Ønsker I en tur til byen, ligger Lemvig inden for overskuelig afstand med havn, gågade og spisesteder.

Her får I et klassisk fritidshus med fire soveværelser, store træterrasser, udskiftet tag og en beliggenhed i første række til Nissum Fjord.

Huset er tilmeldt udlejning.

Hvis sommerhuset ønskes udlejet eller du blot er nysgerrig på hvad huset kan indbringe i udlejning, så har EDC Ulfborg et ud­lej­nings­bud­get, som er udarbejdet af det lokale fe­ri­e­hus­ud­lej­nings­bu­reau Feriepartner Vedersø Klit og Thorsminde

Vi opfordrer altid til, at ud­lej­nings­bud­get­tet følges op med en uforpligtende snak med Feriepartner, så dine ønsker for udlejning kan tilpasses i budgettet.

Vil du vide mere om boligen?

Har du spørgsmål om boligen eller ønsker du at komme forbi til en uforpligtende snak? Så kontakt os her

Besøg butikken