Renoveret og indbydende fritidshus i naturskønne
Grunden er blevet klimasikret med gode drænløsninger i juni 2025.
Midt i det fredelige og skovklædte sommerhusområde i Fuglslev ligger dette charmerende og gennemrenoverede fritidshus på Lærkevej 78 – ideelt placeret i den første del af området, hvor både natur og tilgængelighed går op i en højere enhed.
Huset fremstår klassisk og indbydende med antracitgrå træfacader, hvide vinduesrammer og et harmonisk udtryk, der falder smukt ind i den grønne natur. Grunden er stor og primært anlagt med græsplæne – perfekt til leg og udeliv for både børn og voksne. Her er både gyngestativ og klatretårn med rutsjebane, og i baghaven finder du en stor muret grill, som danner rammen om mange hyggelige sommeraftener i godt selskab.
Mod sydvest er der anlagt en lækker træterrasse, hvoraf en del mod vest er overdækket – ideel til både solbadning, udeliv og lange aftener under åben himmel. Her er god plads til det store havebord, hvor familien kan samles på kryds og tværs af generationer. På grunden findes desuden et udhus med redskabs- og brændeskur samt en stor indkørsel med plads til flere biler. Der er også to mindre terrasser, hvoraf den ene har direkte adgang fra køkkenet – perfekt til morgenkaffen i ro og fred.
Indendørs mødes du af en lys og luftig atmosfære. Huset, som er opført i 1975, blev i 2016 gennemrenoveret, og der er skabt en rød tråd med hvide træpaneler på vægge og lofter, lyse trægulve og store vinduespartier, som inviterer naturen indenfor. I 2021 blev køkkenet udskiftet med et moderne, stilrent køkken i lyse nuancer, og rummet blev åbnet op i forlængelse af stuen. Resultatet er et skønt og åbent opholdsrum med god plads til både madlavning, samvær og afslapning – uanset om man er mange eller få.
Her er plads til både et stort spisebord og en hyggelig sofaafdeling, og brændeovnen sætter den varme stemning på kølige dage. Med hele fire soveværelser – heraf to i tilbygningen fra 2016 – er der rigeligt med sovepladser, uanset om børnene tager vennerne med, eller man får besøg af hele familien. Derudover byder huset på en rummelig entré samt et lyst badeværelse med muret bruseniche, vaskemaskine og adgang til sauna.
Fuglslev – et roligt fristed tæt på alt det bedste ved Djursland
Sommerhusområdet Fuglslev ligger naturskønt og centralt mellem Ebeltoft og Grenaa – ideelt for dig, der elsker natur, ro og aktivt udeliv. Området byder på snoede stier, smukke skovsøer og rigt dyreliv, og der er mulighed for både vandreture, cykling og mountainbike på de nærliggende spor. Ree Park ligger lige om hjørnet, og der er gode indkøbsmuligheder i Tirstrup samt kort afstand til Ebeltofts historiske bymidte med caféer, butikker og kulturtilbud.
Strande, attraktioner og udflugtsmål findes i alle retninger, og uanset om I søger afslapning eller oplevelser, er dette fritidshus en perfekt base for uforglemmelige ferier – året rundt og med plads til dem, I holder af.