Fremvisning
Book en fremvisning

Svinget 13, Skovgårde8961 Allingåbro

Sommerhus

3/2 rum
55 m²
1.045.000 kr.

Fakta om boligen

Sagsnr.
85801492
Boligareal
55 m²
Vægtet areal
45 m²
Rum/værelser
3/2
Grundareal
1.381 m²
Byggeår
1964
Liggetid
3 dage

Økonomi

Ejerudgifter pr. md.
1.290 kr.
Pris/m²
23.222 kr.
Pris
1.045.000 kr.
Prisudvikling
0,00 %

Finansiering

Udbetaling
55.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
6.124 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
4.788 kr.

Svinget 13, Skovgårde, 8961 Allingåbro

Et sommerhus med den helt rette stemning og idyl.

Højt og dejligt beliggende i Skovgaarde finder I dette virkelig hyggelige og moderniserede sommerhus, hvor klassisk som­mer­hus­stem­ning går hånd i hånd med en lang række flotte og gennemtænkte mo­der­ni­se­rin­ger.

Her får I et sommerhus, der indbyder til afslapning, nærvær og lange, solrige dage under åben himmel. Fra terrassen er der et dejligt kig til havet, mens de skønne udearealer danner de perfekte rammer om sommerens hyggelige stunder – fra morgenkaffen i solen til de lange aftener under åben himmel.

Siden 2022 er sommerhuset løbende blevet moderniseret med stor respekt for den hyggelige atmosfære. Der er blandt andet etableret nye facader med ekstra isolering, gulvene er efterisoleret, og der er lagt nyt eternittag. Indvendigt er lofterne hævet til kip med synlige spær, hvilket giver en fantastisk rumfornemmelse og understreger husets autentiske som­mer­hus­char­me. To ovenlysvinduer sørger samtidig for et dejligt naturligt lysindfald.

Køkken og badeværelse er moderniseret, og de fine høje paneler i stue og værelser bidrager til den helt særlige stemning, man håber at finde i et sommerhus.

Udenfor fortsætter den gode oplevelse. Den store, hævede træterrasse bliver med sin rummelige overdækning et naturligt samlingspunkt for familie og venner. Her kan dagens måltider nydes i det fri, og det fine udekøkken gør det nemt at flytte sommerlivet udenfor.
Også ud­hus­fa­ci­li­te­ter­ne er opdateret. Det ene udhus er efterisoleret og har fået nye facader og tag, mens et ekstra udhus er opført som et nyt og isoleret rum med mange an­ven­del­ses­mu­lig­he­der.

Indretningen byder på:
· Entré
· Hyggelig stue i åben forbindelse til køkkenet
· 2 gode værelser
· Pænt og moderniseret badeværelse
· Stor terrasse med en skøn overdækket del
· Fint udekøkken
· Gode og anvendelige udhuse

Her får I et sommerhus, hvor der er tænkt på både komfort, funktionalitet og den helt særlige som­mer­hus­fø­lel­se. Et sted, hvor man har lyst til at sænke skuldrene, nyde morgenkaffen på terrassen, samle familien omkring grillen og lade dagene gå i et lidt langsommere tempo.

Dette er et sommerhus, der skal ses og opleves – for det er svært ikke at blive charmeret af den fine idyl, den hyggelige atmosfære og den helt rigtige som­mer­hus­stem­ning.

Vil du vide mere om boligen?

Har du spørgsmål om boligen eller ønsker du at komme forbi til en uforpligtende snak? Så kontakt os her

Besøg butikken