Iranvej 23
Solgt
Pragtfuld arkitekttegnet ejendom i "Sundet" distriktet nær strand og metro
Vi har nu den helt store fornøjelse at kunne præsentere jer for denne spændende og arkitekttegnede samt yderst velbeliggende familievilla i Sundbyøster. Vi befinder os på Iranvej, og ejendommen er beliggende på en skøn grund på 526 m2. Huset er godt placeret på grunden og uanset tidspunkt på dagen kan man finde solens stråler hvad enten det er på den sydvendte terrasse eller balkon eller i baghaven i eftermiddags- og aftentimerne.Kvarteret er absolut i eliten, når man søger bolig på Østamager og man hører her til Skolen ved Sundet - postnummerets måske mest populære folkeskole. Fra adressen er der kun en kort gåtur til skolen og det hele foregår via de rolige villaveje så børnene finder hurtigt selv derhen i trygge rammer. Herudover kan man spadsere til Amager Strand ligesom metroen er i nabolaget.
Det er ingen hemmelighed, at kvarteret står højt på mange familiers ønskeliste, og det forstår vi til fulde, for meget bedre bliver det ikke herude på vores skønne ø.
Denne pragtfulde ejendom blev opført i 1948 efter idé fra skibsfører A. Jørgensen og tegnet af arkitekt Alex Poulsen og tanken var, at skabe opfattelsen af et skib hvilket tydeligt viser sig fra 1. salen som giver illusionen om en skibsbro med udsigt til den buede terrasse og tilsvarende buede dam.
Nuværende ejere er kun femte familie i huset siden opførelsen og har siden købet i 2009 foretaget utallige renoveringer og forbedringer som husets kommende ejere vil nyde godt af. Udover flere andre gode opgraderinger skal det i den forbindelse særligt fremhæves, at taget, vindskeder og karnapper er skiftet i 2016, nye vinduer og døre på 1. sal og i kælder i 2012, nye fuger i huset 2011, faskiner og regnvandstank nedgravet i 2012, ny træfacade i 2021, nyt badeværelse på 1. sal i 2021, nyt KVIK køkken i 2021, nyt badeværelse i kælder 2022 og som skrevet; meget mere end det.
Huset er i særdeleshed til den pladskrævende familie og kan således byde på hele 310 etagemeter under taget hvoraf de 200 af disse er gode og veldisponerede bolig-kvadratmeter. Til huset hører endvidere en god muret garage på 29 m2 som vil være perfekt til gør-det-selv typen som værksted eller lignende.
Vel indenfor mødes man først og fremmest af den betagende og storslåede hall med lampen der har hængt siden huset blev opført. Et betagende syn man ikke ser i den traditionelle murermestervilla. Husets stueplan byder derudover på flot og stort kombineret køkken/alrum samt stor opholdsstue. Det er værd at bemærke den flotte stuk i begge disse rum og man fornemmer hurtigt ved sin gang igennem huset, at dette ikke er en helt typisk ejendom. Sidst men ikke mindst forefindes der også toilet i stueplan.
Begiver man sig op ad den flotte trappe i hall´en og når 1. salen så vil det ikke være helt unaturligt lige at stoppe op på reposen og kigge ned - det er et flot syn heroppefra. 4 gode værelser er der blevet plads til heroppe og ovenikøbet også et skønt badeværelse som ejerne, som før omtalt, lavede i 2021. De to største af værelserne har endda udgang til den skønneste balkon hvorfra, der er et glimrende kig over kvarteret.
I den store højloftede kælder finder man to store og yderst anvendelige disponible rum. Og uanset om ønsket er anvendelse til overnattende gæster, hobbyrum, ”teenager-værelse”, hjemmekontor eller lignende så er det muligt hernede. I kælderen er der nemlig også rigtig fint badeværelse, toilet samt infrarød sauna.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi glæder os til at fremvise denne særprægede og unikke ejendom for dig og familien – kvalitet fornægter sig som bekendt ikke.
Vel mødt på Iranvej 23.
Fakta om København (659.350 indbyggere)
- Kommuneskat
- 23,6%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 5,1
- Landsgennemsnit
- 10,193
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.775 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 3.775 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 2.100 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 63
- Gns. klassekvotient
- 22,7
- Sagsnr.
- 28903427
- Boligareal
- 200 m²
- Kælder
- 110 m²
- Vægtet areal
- 251 m²
- Rum/værelser
- 6/4
- Grundareal
- 574 m²
- Antal etager
- 2
- Byggeår
- 1948
- Ombygget
- 1954
- Energimærke
- C
- Liggetid
- 23 dage
Oplysninger
Dedikeret salg af din bolig på Amager
Som indfødt Ama´rkaner og med over 20 års erfaring med salg af boliger så er jeg din garant for et trygt og godt boligsalg på Amager. Jeg kender hver en krog af øen og sætter en ære i, at følge handlen helt til dørs med et højt service- og informationsniveau fra start til slut.
Lars Sigaard Sørensen
Indehaver, ejendomsmægler, MDE