Italiensvej 83A
Solgt


Kompromisløs beliggenhed med udsigt over Øresund
Velkommen til en af Amager Strands mest spændende boliger som vi nu har fået fornøjelsen af at kunne præsentere for den kræsne og kvalitetsbevidste boligkøber. Huset er et ½ dobbelthus og er en del af en stor og velgennemtænkt om- og tilbygning i 2015 hvor man forvandlede en stor 70´er villa til det, der efterfølgende og i dag fremstår som en af de mest unikke ejendomme i området. Dette gør sig gældende både visuelt men også indretnings- og planløsningsmæssigt.Området taler for sig selv men skulle man af uransagelige årsager ikke kende til Italiensvej-kvarteret og Amager Strand så giver vi det alligevel nogle ord med på vejen. Det er en vild udvikling der er undergået området i de seneste 20 år hvor det er gået fra nedlagt industriområde til det eksklusive boligkvarter vi i dag kender med stor strandpark, lagune, metrostrækning mod lufthavnen samt mod city. Her er der skudt flotte etageejendomme op med spektakulære udsigter mod sund og by, flere dagligvareforretninger, specialforretninger, bagerier, caféer, restauranter og livet leves nu let her ved Amager Strand med alt hvad hjertet begærer inden for rækkevidde.
Ejendommen, vi her skal præsentere, er placeret tilbagetrukket et par huse fra strandvejen og man er derfor skærmet fra trafikken men alligevel er det formået, at skabe flere uderum i huset som giver kig til strandparken og Øresund. Haven er let og overskuelig men giver alligevel plads til både trampolin og boldspil for familiens yngste. Derudover er der tilbygget en lækker stor træterrasse med god plads til havemøblerne. Haven og terrassen er orienteret mod syd og vest og er derfor beriget med sol det meste af dagen og om aftenen.
Huset andrager 159 m2 bolig og 80 m2 højloftet yderst anvendelig underetage og således har man i alt 239 etagemeter at boltre sig på når man er kommet indenfor.
Boligen indeholder stor entré med skabsvæg og med adgang til gæstetoilet og videre fremme finder man stort højloftet opholdsrum med flere anvendelsesmuligheder og med udgang til den skønne terrasse og haven. Man bemærker ret hurtigt, at dette er en ganske særlig bolig når man ser de forskudte niveauer og de åbne trapperum i huset. Fra dette opholdsrum træder man 5-6 trin op til husets hjerte – det store åbne køkken/alrum der står i direkte forbindelse til den lyse opholdsstue. Fra køkkenafdelingen er der udgang til fantastisk altan med udsigt til sundet og fra stuen udgang til terrasse mod vest. Midt i stueetagen finder man trapperne op til 1. salen samt ned til underetagen og sådan som de er konstrueret optager de mindst muligt plads og tager ikke lys fra rummet.
På 1. salen finder man åbent stuemiljø med udgang til stor altan og igen her kig mod sundet. Hele partiet kan foldes til siden og giver en ekstra dimension til rummet i sommerperioden. Herudover finder man godt børneværelse samt et lækkert forældresoveværelse med udgang til sydvendt overdækket terrasse. Her er den skønneste udsigt mod Øresund og der kan garanteres nogle fantastiske solopgange herfra. Sidst men ikke mindst finder man flot badeværelse med brus.
Endelig skal vi også en tur i kælderen eller betegnelsen "underetage" vil måske være en mere præcis beskrivelse. Hernede er der højt til loftet hvilket giver en rigtig god rummelighed ligesom der også er gulvvarme som i resten af huset. Underetagen byder på stort fælles opholdsrum, to virkelig gode og lyse "værelser" samt stort badeværelse med badekar og endelig et teknik-rum. Underetagen benyttes i dag som teenager-afdeling og det må siges at være helt ideelt. Her kan ungerne høre musik, "game" samt være sammen med vennerne mens mor og far passer dem selv på de øvre etager. Her er desuden også selvstændig adgang til underetagen ude fra indkørslen.
Så er kravene til jeres næste hjem en kombination af beliggenhed, høj standard samt det unikke så er dette den helt rette bolig for jer som familie.
Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med "Ja tak" til flytteforsikring@gjensidige.dk
Fakta om København (667.099 indbyggere)
- Kommuneskat
- 23,5%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 5,1
- Landsgennemsnit
- 10,192
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.996 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 3.987 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 2.317 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 63
- Gns. klassekvotient
- 22,7
- Sagsnr.
- 28903619
- Boligareal
- 159 m²
- Kælder
- 80 m²
- Vægtet areal
- 185 m²
- Rum/værelser
- 6/4
- Grundareal
- 355 m²
- Antal etager
- 2
- Byggeår
- 1977
- Ombygget
- 2015
- Energimærke
- A2010
- Altan/terrasse
- Ja
- Elevator
- Nej
- Liggetid
- 77 dage
Oplysninger

Dedikeret salg af din bolig på Amager
Som indfødt Ama´rkaner og med over 20 års erfaring med salg af boliger så er jeg din garant for et trygt og godt boligsalg på Amager. Jeg kender hver en krog af øen og sætter en ære i, at følge handlen helt til dørs med et højt service- og informationsniveau fra start til slut.
Lars Sigaard Sørensen
Indehaver, ejendomsmægler, MDE