195 veludnyttet etagemeter i hyggeligt og børnevenligt villakvarter!
På en rolig villavej i Hvidovre finder du denne indbydende bolig på 111 m² bolig samt en yderst anvendelig kælder på hele 84 m². Her får du en velholdt ejendom med masser af plads, en god planløsning og en solrig, sydvestvendt have på 788 m² – perfekt til både afslapning og familieliv.
Boligen byder i stueplan på et stort, lyst spisekøkken, tre gode værelser, et pænt badeværelse samt en rummelig stue med plads til både spiseområde og hyggelig tv-stue. Fra stuen er der udgang til en stor, overdækket terrasse, hvor sommeren kan nydes uanset vejret.
Kælderen har en rigtig god loftshøjde og rummer et ekstra badeværelse, bryggers/vaskerum, fyrrum og tre disponible rum, der giver mange anvendelsesmuligheder.
Derudover får du en flot garage på 18 m², som også egner sig perfekt til værksted eller hobbyprojekter. Opvarmningen sker med naturgas, og ejendommen fremstår generelt velholdt og klar til indflytning.
Rosmosevej 24 ligger i et fredeligt og familievenligt område med kort afstand til skole, daginstitutioner, indkøb og grønne områder.
Et oplagt valg for familien, der ønsker en solid og rummelig bolig med gode muligheder – både ude og inde.
Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med "Ja tak" til flytteforsikring@gjensidige.dk