Fremvisning
Book en fremvisning

Ndr Strandvej 432791 Dragør

Villa

6/5 rum
249 m²
A2020
11.995.000 kr.

Fakta om boligen

Sagsnr.
29304082
Boligareal
249 m²
Vægtet areal
249 m²
Rum/værelser
6/5
Grundareal
837 m²
Antal etager
1
Byggeår
2023
Energimærke
A2020
Liggetid
2 dage

Økonomi

Ejerudgifter pr. md.
6.929 kr.
Pris/m²
48.173 kr.
Pris
11.995.000 kr.
Prisudvikling
0,00 %

Finansiering

Udbetaling
600.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
66.058 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
53.504 kr.

Fakta om kommunen

Kommuneskat
24,8 %
Landsgennemsnit
25,4 %
Grundskyldspromille
8,1
Landsgennemsnit
10,2
Pasningstakster
Vuggestue (0-2 år)
4.249 kr./md.
Dagpleje (0-2 år)
4.249 kr./md
Børnehave (3-5 år)
1.931 kr./md.
Antal folkeskoler
3
Gns. klassekvotient
22,6

249 M² NYBYGGET KVALITET – INDRETTET TIL TO FAMILIER

På Ndr. Strandvej 43 venter en bolig, der skiller sig markant ud fra traditionelt nybyggeri. Huset er opført med stor sans for detaljen, og både arkitektur, indretning og materialevalg er nøje gennemtænkt. Resultatet er et smukt hjem med klassiske referencer og en helt særlig indretning, der gør det muligt for to familier eller generationer at bo under samme tag – tæt på hinanden, men stadig med hver deres private rammer.
Allerede udefra fornemmer man, at huset er noget særligt. Den smukke murkrone, det nøje udvalgte murværk og facadens fine detaljer giver huset karakter og et udtryk, som man sjældent ser i et nybygget hjem. Det klassiske udtryk fortsætter indenfor, hvor den ekstra loftshøjde, de høje vinduespartier, fyldningsdøre og flotte materialevalg skaber lyse og indbydende rum.
Husets store fælles entré er samtidig det naturlige bindeled mellem de to separate bo­ligaf­de­lin­ger. Herfra har hver familie sin egen adgang til sin del af huset, mens der i den fælles del desuden findes et ekstra badeværelse, separat toilet samt fælles bryggers.
De to bo­ligaf­de­lin­ger fungerer hver især som et komplet hjem. Begge har eget køkken, egne opholdsrum og eget badeværelse. Den ene afdeling rummer to værelser, mens den anden byder på tre værelser. Det giver nogle muligheder, man sjældent finder i en almindelig villa, og gør huset oplagt til eksempelvis flere generationer, den sammenbragte familie eller familien, der ønsker bedste­for­æl­dre­ne tæt på – uden at nogen behøver give afkald på deres eget hjem.
Køkkenerne er holdt i et lyst og tidløst udtryk med smukke bordplader og mange fine detaljer. Køkken, spiseplads og opholdsrum hænger naturligt sammen, og de mange vinduer og franske døre sørger for et skønt lysindfald og en tæt forbindelse til haven.
Også badeværelserne er noget ud over det sædvanlige. De er individuelt indrettet med smukke engelske fliser og klassiske elementer, der passer perfekt til husets øvrige stil. Det er netop de mange gennemtænkte valg og detaljer, der giver huset den karakter og personlighed, man ellers sjældent finder i et helt nyt hus.
Haven vender mod sydvest og ligger dejligt omkring huset. Fra opholdsrummene er der direkte adgang til terrasser og have, så særligt i sommerhalvåret bliver udelivet en naturlig del af hverdagen.
Beliggenheden er ligeledes svær at sætte en finger på. Her bor I i gåafstand til Dragørs gamle bydel, samtidig med at Øresund og badebroen ligger tæt på. En beliggenhed, hvor byen, vandet og hverdagens gøremål alt sammen findes lige i nærheden.
Ndr. Strandvej 43 er ikke et traditionelt nybygget hus. Det er et hjem, hvor der er tænkt over både helheden og de små detaljer – og ikke mindst en sjælden mulighed for to familier eller generationer, der ønsker at bo sammen, men stadig hver for sig.

Vil du vide mere om boligen?

Har du spørgsmål om boligen eller ønsker du at komme forbi til en uforpligtende snak? Så kontakt os her

Besøg butikken