Eksklusiv, gennemrenoveret familievilla – få hundrede meter fra Øresund!
I et af Dragørs mest eftertragtede områder finder I denne gennemrenoverede villa, hvor kvalitet og kompromisløs finish er i fokus. Ejendommen ligger fredeligt tilbagetrukket fra vejen, blot få hundrede meter fra Øresund, badebro og strandsti, der fører hele vejen til havnen og den charmerende gamle bydel.
Boligen byder på en lys og rummelig planløsning med i alt 4 soveværelser (med mulighed for at lave et ekstra), herunder en lækker forældreafdeling med loft til kip og adgang til altan med havkig. Hjertet i hjemmet er det imponerende køkken-alrum og stue med eksklusive løsninger fra JKE Design, Corian-bordplader, vinkøleskab og Quooker. Fra både stue og køkken er der udgang til to skønne terrasser, perfekt orienteret mod syd og vest.
Huset rummer desuden to elegante badeværelser, et praktisk bryggers og smukke egetræsplanker gennem hele boligen. Her er plads til både afslapning og samvær – alt sammen i en bolig, der er lige til at flytte ind i!
En unik mulighed for at flytte direkte ind og nyde Dragørs bedste beliggenhed.