Arnevangen 47, Søllerød
Solgt


Arkitekttegnet villa på Arnevangen
Spændende etplansvilla med dejlig beliggenhed midt i det grønne Søllerød, omgivet af store rekreative områder som Det Danske Schweiz, Ravnholm Skov, Geels Skov og Søllerød Naturpark. Der er både vuggestue, skovbørnehave og Vangeboskolen indenfor gåafstand - og vejen er indenfor de seneste år blevet et rent mekka for børnefamilier.Villaen er opført af nuværende ejer, og har dannet rammen om et lykkeligt familieliv siden opførslen i 1973. Grunden er en 1.201 kvm stor facadegrund på den rolige og attraktive Arnevangen. Grunden er højtliggende og let skrånende, således den højloftede fine underetage har store sydvendte vinduesarealer. Fra huset og grunden er der et dejligt langt kig mod Ravnholm Skov og masser af himmel.
Materialevalget er klassisk på byggeperioden, gule mursten og sort træværk, men der også brugt penge på at lave et arkitektonisk spændende og velindrettet hus med bl.a. store luftige stuearealer med loft til kip. Huset flankeres mod vejen af en stor dobbelt carport og et godt muret udhus. De 183 kvm beboelse er fordelt på: entré, spisestue med åben forbindelse til et velholdt køkken i pitchpine. Spisestuen har ligeledes åben forbindelse til en skøn opholdsstue med loft til kip og et gulv i grøn granit. Størstedelen af væggene i opholdsstuen mod både syd og vest udgøres af store glaspartier, så her er masser af lys og udsyn. En fordelingsgang giver adgang til en god børneafdeling med 3 gode værelser a ca. 11 kvm med indbyggede skabe og et velholdt brusebadeværelse. Fra fordelingsgangen er der endvidere et flot åbent trappeløb til kælderetagen og en daglig indgang. I modsatte side af huset findes en god forældreafdeling med et stort soveværelse med skabsvæg og adgang til privat badeværelse med både kar og brus. Kælderetagen indeholder: forrum med skabe, dejligt stort alrum med stort vinduesareal til bordtennis eller måske teenagefesten? Godt disponibelt rum (gæste-/teenageværelse) samt sauna med bad og viktualierum, depotrum og et godt vaskerum.
En dejlig villa, som er let at renovere - og hvis du har hang til restrostilen fra 70´erne, så velkommen hjem...
Fakta om Rudersdal (57.342 indbyggere)
- Kommuneskat
- 23,5%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 9,5
- Landsgennemsnit
- 10,192
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.730 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 3.780 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 2.070 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 8
- Gns. klassekvotient
- 21,7
- Sagsnr.
- 29104700
- Boligareal
- 182 m²
- Kælder
- 92 m²
- Vægtet areal
- 226 m²
- Rum/værelser
- 5/4
- Grundareal
- 1.201 m²
- Antal etager
- 1
- Byggeår
- 1973
- Energimærke
- E
- Liggetid
- 86 dage
Oplysninger

Hjemmet er rammen om livet
Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.