Allerede når man ankommer gennem Vangebovejs lysegrønne blad-tunnel, mærker man den særlige stemning, som kendetegner Søllerød. Smukt, fredfyldt og med en diskret elegance, der gør området til noget helt særligt. Kvarteret er skønt med skov til alle sider. En nærhed til naturen, som sælger gennem årene har nydt næsten dagligt - både med børnene, hundene og med løbeskoene på.
Den rummelige etplansvilla har en særlig varme og naturlighed, hvor materialer, lys og de grønne omgivelser tilsammen skaber en helt særlig atmosfære. Man ankommer via den rummelige entre/fordelingsgang til husets hjerterum, som er det store centrale køkken/alrum med loft til kip. Her står Karen Wellendorfs ikoniske ”Funktion” landkøkken i lækker snedkerkvalitet. Når familien er samlet omkring køkkenet, er det svært at forestille sig et bedre sted at være. Køkken/alrummet er åbent til en stor dejlig opholdsstue med smukke sprossede vinduer med udsigt til den dejlige have. På hver sin side fællesområdet befinder sig hhv. forældre- og børneafdeling. Forældreafdelingen består af et stort luftigt soveværelse med haveudgang og et langt kig mod øst over Carlsmindeparkens skovområde - særligt smukt efter løvfald - og et stort dejligt badeværelse. Børneafdelingen består af 3 gode regulære værelser og et flot badeværelse. Herudover et godt bryggers/vaskerum, som samtidig fungerer som daglig indgang lige ved siden af den dobbelte carport med et dejligt stort integreret skur.
Indeklimaet er yderst behageligt året rundt.
Udelivet fortsætter året rundt. Fra huset er der kig til drivhuset, som med sin diskrete belysning bliver et stemningsfuldt syn på en vinteraften med et let drys sne. Og drivhuset er naturligvis også et sted, man kan slå sig ned - med en kold eller varm forfriskning, alt efter årstid og temperament.
Huset er omgivet af den smukke og stemningsfyldte Provence-inspirerede have, som blev etableret i 2018/2019,
Haven er skøn og velintegreret omkring huset, og til ejendommen hører desuden en dobbelt carport og et godt udhus, der giver god plads til biler, cykler, hobby og opbevaring.
Og så er der beliggenheden. På få minutters slentretur nås det idylliske gadekær, Søllerød Kirke og den historiske Søllerød Kro. Her er naturen tæt på, samtidig med at hverdagen fungerer nemt og bekvemt.
Her er det gode, stemningsfulde liv ikke bare noget, man kan skabe - det føles nærmest indbygget i væggene.