Nøddegangen 4, Søllerød
Købsaftale underskrevet
Palævilla med indgang til skoven for enden af den lukkede villavej
Markant villa på yderst fredfyldt og eftertragtet adresse i hjertet af Søllerød. Skøn lukket villavej med smukke ejendomme og hyggeligt naboskab samt mange legekammerater. Indgang til Søllerød Kirkeskov for enden af gaden, - en pragtfuld varieret og kuperet skov med søer og bakker.Villaen fremstår imposant med flot facadeparti og ankomstplads mod vejen. Eksklusivt sortglaceret tegltag (nyt fra år 2002) og stilfulde vinduer fra Bøjsø (år 2002-2008) samt alt VVS og el udskiftet i samme periode.
Her er 3 store skønne lyse stuer, - overalt højt til loftet, smukke gulve, stuklofter, mv. Mange smukke gammeldags detaljer og alt velholdt samt indflytningsklart. Stueplan byder endvidere på entre med adgang til gæstebadeværelse og tidsløst nyt snedkerkøkken fra 2008.
På 1. sal er der 5 soveværelser samt stort badeværelse, mens der på 2. sal er endnu et kæmpe rum. Skøn udsigt og masser af plads til teenagere, racerbane, alt Lego fra juleaften, det store prinsesseslot elller hvad man nu drømmer om at have plads til.
Også meget plads i den funktionelle kælder med stort vaskerum, flere opmagasineringsrum, vinkælder, mv.
Solrig og ugeneret have med stort sydvendt terrassemiljø og fin beplantning. Masser af plads til trampolin, fodboldspil, osv.
En i særklasse skøn beliggenhed på en af disse eftertragtede sideveje til Søllerødvej. Fuldstændig fredfyldt og idyllisk samt sol i haven dagen lang og kig til trætoppene. Og netop Nøddegangen har indgang til Søllerød Kirkeskov for enden ad gaden. Perfekt hvis I har hund, for det er en skøn hundeskov. Også bare skønt med en gåtur i den fantastiske kuperede skov rundt om de smukke søer.
Der er gåafstand ad tryg skolevej til Vangeboskolen, hvor der også er vuggestue og børnehave. Huset er placeret lige midt i Søllerød med kort afstand til købmanden, Søllerød Kro og de lokale tennisbaner. Kun 30 min. til Nørreport fra man træder ud af hoveddøren, hvis man ”timer” afgangen med bus og via Holte Station med S-tog. Nemt på cykel til Holte Station og Midtpunkt med mange spændende indkøbsmuligheder. Kommer man hjem med bil ad motorvejen, er der ligeledes mange indkøbsmuligheder i Nærum. På trods af kun 4 minutter til motorvejen og ca. 25 min. til Rådhuspladsen, er her fuldstændig fredfyldt! Her bor man midt imellem store skove, høje træer, masser af bakker og søer, - så her er rig mulighed for gå-, cykel- og løbeture. Her er fiskesø, golfbane, rideskoler, tennisbaner samt kort afstand til fodbold, håndbold, svømmehal, roklub, o.m.m.
Ring for fremvisning på 45 80 50 43 eller book her via siden.
Fakta om Rudersdal (57.237 indbyggere)
- Kommuneskat
- 23,4%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 9,6
- Landsgennemsnit
- 10,193
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.510 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 3.640 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 1.940 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 8
- Gns. klassekvotient
- 21,7
- Sagsnr.
- 29104988
- Boligareal
- 259 m²
- Kælder
- 100 m²
- Vægtet areal
- 306 m²
- Rum/værelser
- 9/5
- Grundareal
- 1.039 m²
- Antal etager
- 2
- Byggeår
- 1917
- Ombygget
- 2007
- Energimærke
- D
- Liggetid
- 826 dage
Oplysninger
Flittig, engageret og erfaren
Jeg gør mig umage for at skabe en god og tryg oplevelse for dig, når du skal finde nyt hjem. Lokalområdet kender jeg som "min egen bukselomme" og kan fortælle om gode løberuter, restauranter, skoler, fritidsaktiviteter, etc. Ligesom jeg gerne giver en guided tour i vores skønne område! :-)