Villa fra EDC

Skovskellet 27, Søllerød

2840 Holte

5/3 rum, 147 m²
Solgt

Søllerød - idyllisk - og lige overfor Geels Skov

Bedste beliggenhed i Søllerød på stille lukket vej. I får Geels Skov som nærmeste genbo og gåafstand til de store grønne områder i Søllerød Naturpark. Både fra stuen, værelserne, haven og terrassen er der direkte kig ind i den smukke skov i årstidernes skiftende farver.
Her er fred og ro og kort afstand til både skole og daginstitution samt ikke mindst den lokale købmand. Der er kun ca. 2 km til Holte Station.

Villaen er i halvandet plan og står med gråpudsede facader og rødt tegltag. Villaen er opført i 1912 og der er i 1976 bygget til, hvor stuen er blevet dejlig stor og der er etableret et stort soveværelse på 1.sal. Endvidere er der bygget en god stor garage/carport med et hyggeligt stort hobbyrum. Huset og garagen er forbundet med en mur der samlet danner en skøn lukket solgård, som er åben mod syd, hvor man også finder størstedelen af den dejlige gamle have.

Villaen er på 147 kvm, som er fordelt på: hall med trappe til 1.sal og nedgang til en lille kælder på et par kvadratmeter (til vinen?), dejlig stor opholdsstue med udgang til den hyggelige solgård og med en charmerende stålpejs. God spisestue og et særdeles velholdt køkken med elementer fra Unoform samt et godt bryggers/bagindgang. Bru­se­ba­de­væ­rel­se.
1.sal rummer: repos/fordelingsgang, karbadeværelse, 3 værelser, hvoraf det ene er lidt større og med fransk altan.

Et helt igennem dejligt hus, der står flot og velholdt overalt - en drøm for den unge familie.

Fakta om Rudersdal (57.342 indbyggere)

Kommuneskat
23,5%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
9,5
Landsgennemsnit
10,192

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.730 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
3.780 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.070 kr./md.
Antal folkeskoler
8
Gns. klassekvotient
21,7

Oplysninger

Sagsnr.
29105923
Boligareal
147 m²
Vægtet areal
155 m²
Rum/værelser
5/3
Grundareal
1.036 m²
Antal etager
1
Byggeår
1912
Ombygget
1976
Energimærke
D
Liggetid
6 dage

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Kenneth Holt Nielsen

Ejendomsmægler MDE

khn@edc.dk21 70 05 11EDC Lars Zola-Honoré

EDC Lars Zola-Honoré

Søllerødvej 45, 2840 Holte

291@edc.dk45 80 50 43