Gl Tibberupvej 25 i Espergærde byder på en unik mulighed for at erhverve en rummelig og velholdt villa i det eftertragtede Tibberupkvarter. Med et boligareal på 174 m² fordelt på ét plan og en yderst anvendelig kælder på 60 m², er denne bolig ideel for den større familie, der søger både plads og komfort. Ejendommen er beliggende på en 907 m² stor grund, som tilbyder en privat og solrig have – perfekt til afslapning og leg.
Indenfor byder villaen på en lys og indbydende atmosfære, hvor den store stue med åbent køkken fungerer som husets naturlige samlingspunkt. De store vinduespartier sikrer et fantastisk lysindfald og giver direkte adgang til den store indbydende terrasse, hvor sommerens grillmiddage kan nydes i fulde drag. Her har man bl.a en pergula som en del af terrassen samt spa, som er bygget ind i terrassen. I stueplan finder man tre rummelige soveværelser, hvoraf det ene evt. kan deles op i 2 værelser, hvis man skal bruge et ekstra, samt et moderne badeværelse med brus, entre med ekstra toilet.
Kælderen er en verden for sig med en stor stue/hobbyrum, et ekstra soveværelse, toilet, badefaciliteter og opbevaringsrum – ideelt som teenageafdeling eller til gæster. Denne fleksible indretning giver mulighed for at tilpasse boligen til familiens behov.
Desuden har man en rigtig god garage som også har kælder til opbevaring. Perfekt hvis man f.eks er selvstændig og skal bruge noget ekstra lagerplads.
Beliggenheden er en af de mest attraktive i Espergærde, med kort afstand til både skoler, indkøbsmuligheder i Espergærde Centret og den smukke Espergærde Strand. Naturen er lige uden for døren med marker, skov og Krogerup som nærmeste naboer, hvilket gør det nemt at nyde udendørslivet.
Espergærde er kendt for sit stærke lokalsamfund og de mange fritidsaktiviteter, der tilbydes. Byen har gode transportforbindelser til København og Helsingør, hvilket gør det nemt at pendle. Med denne villa får du ikke blot en bolig, men også en livsstil i et område, der kombinerer natur, bekvemmelighed og fællesskab. En perfekt ramme for en familie, der ønsker at bo i et trygt og naturskønt område med alle dagligdagens fornødenheder inden for rækkevidde.
Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med "Ja tak" til flytteforsikring@gjensidige.dk