Rishave Park 13, Esrum
Solgt


Arkitekttegnet villa på lukket vej i Esrum - med udsigt til smuk natur, bomstille have og en bid af Esrum Å
Den arkitekttegnede villa på Rishave Park 13 i Esrum udnytter fint og flot, at nærområdet er kendetegnet af bugtende marker, græsenge, åer og store skove. På den lukkede stikvej ligger villaen let hævet med kig over Esrum Å til enge, hestefolde og skovens vekslende farver. Udsigten opleves i flere rum, ligesom der på den sydvestvendte terrasse er frit kig til solnedgangens farver på himlen over det smukke landskab.Villaens 147 kvadratmeter favner familielivet med særskilte afdelinger til børn og voksne samt et hyggeligt opholdsmiljø, der formes af køkken-alrum og en forskudt pejsestue. Siden den fuldmurede bolig blev bygget i 1985 er der opdateret løbende, senest med to luft-til-luft varmepumper (2022), skift af vinduer og døre (2023) og renovering af de to badeværelser (2024).
Dagen igennem skinner solen på terrassen, på plænen og på havens frugttræer og bærbuske. Fuglene er glade for at være her, og deres sang høres uforstyrret. Rishave Park 13 er på afstand af trafik og andre urbane lyde. Samtidig er der nem adgang til indkøb, pasningstilbud og Tingbakkeskolen.
Områdets natur indbyder til gåture, løb og mountainbiketure i det grønne, og fra Rishave Park er der kun seks kilometer til Nordkystens strande. Hjemme deles beboerne på vejen om et fællesareal direkte til Esrum Å med mulighed for at fange en ørreder og for at sætte en kano eller en kajak i vandet med kurs mod Esrum Sø eller Kattegat.
Fakta om Gribskov (41.797 indbyggere)
- Kommuneskat
- 25,4%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 11,1
- Landsgennemsnit
- 10,192
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.924 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 3.663 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 2.246 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 7
- Gns. klassekvotient
- 20
- Sagsnr.
- 32302612
- Boligareal
- 147 m²
- Vægtet areal
- 151 m²
- Rum/værelser
- 4/3
- Grundareal
- 828 m²
- Antal etager
- 1
- Byggeår
- 1985
- Energimærke
- C
- Liggetid
- 36 dage
Oplysninger

Hjemmet er rammen om livet
Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.