Enghavegårdsvej 37, Nørre Herlev
Solgt
Opdateret 70'er-villa med ugeneret have - 10 minutter fra Hillerød
Denne charmerende etplansvilla ligger godt placeret på en lukket vej i den hyggelige landsby Nørre Herlev, som ligger midt mellem Hillerød og Allerød. Her får I en ideel familievilla med tre værelser, badeværelse og gæstetoilet, bryggers og et dejligt opholdsmiljø med pejs og åbent køkken. Ude venter hyggelige terrasser og en meget privat og ugeneret have.Villaen er opført i 1970 og renoveret fra 2019 og frem. Moderniseringen er foretaget med respekt for de originale detaljer – eksempelvis er de smukke trægulve bevaret. Der er i forbindelse med opdateringen skabt et moderne køkken-alrum, og det flotte, minimalistiske køkken er fra Kitchn. Boligen har også fået luft-til-vand varmepumpe. Badeværelse og toilet står i original stil, så her er der mulighed for at sætte et personligt præg, hvis I ønsker at opdatere.
Planløsningen er funktionel og opdeler boligen i en sove- og opholdsafdeling. Værelserne har indbyggede skabe, og stuen er dejligt rummelig med pejs og et godt gennemstrømmende lys. Der er direkte udgang til terrassen, som har en perfekt sydvendt placering.
I Nørre Herlev bliver I en del af et trygt nærmiljø med et rigtigt godt naboskab. Byen tilbyder gode pasningsmuligheder, en attraktiv skole og et idrætsanlæg. Derudover er der en lokalbane med tog til Hillerød, hvorfra I kan komme videre til København med S-tog. I får også let adgang til hovedstaden med bil, da I bor på den ”rigtige” side af Hillerød med kort afstand til motorvejen.
Vil I høre mere? Ring til EDC og bestil en fremvisning.
Fakta om Hillerød (54.422 indbyggere)
- Kommuneskat
- 25,6%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 6,6
- Landsgennemsnit
- 10,193
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.468 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 3.649 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 1.967 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 8
- Gns. klassekvotient
- 21
- Sagsnr.
- 34011251
- Boligareal
- 130 m²
- Vægtet areal
- 133 m²
- Rum/værelser
- 4/3
- Grundareal
- 856 m²
- Antal etager
- 1
- Byggeår
- 1970
- Energimærke
- C
- Liggetid
- 35 dage
Oplysninger
Nyttige links
Hjemmet er rammen om livet
Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.