Ahornvej 2, Sørup
Solgt
Dejlig villa i skønne Sørup
Sørup er en eksklusiv del af Fredensborg med omkring 550 indbyggere. Sørup er beliggende ved bredden af Esrum Sø to kilometer vest for Fredensborg og 39 kilometer nord for Københavns centrum.Indenfor rimelig gåafstand findes Slotsparken foruden Fredensborg By med et hyggeligt handelsstrøg. Fredensborg byder på gode skoler og daginstitutioner, fine kulturtilbud samt byens perle Fredensborg Slot.
Ejendommen her er beliggende i et fredeligt villakvarter. Herfra er der kort afstand til Nordsjællands smukkeste golfbane for ikke at nævne den charmerende Sørup Havn. Her er der bl.a. mulighed for at melde sig ind i fiskeklubben eller bådelauget – et unikt åndehul og pusterum for naturelskeren.
Denne bolig har en åben planløsning med gode kvm. til børnefamilien eller parret, som ønsker god plads. Værelserne ligger i forlængelse af hinanden, hvorfor der er mulighed for at slå flere af dem sammen til større rum. Villaen kan også relativt nemt udvides til 172 kvm. beboelse såfremt kvm. behovet er større. I forlængelse af huset (under samme tag) findes en 36 kvm. stor garage. I dag fungerer garagen som et helt suverænt hobbyrum, men har I brug for mere plads, kan garagen ”nemt” inddrages i beboelsen.
Husets hjerte er det pragtfulde alrum i åben forbindelse med stuen. Her strømmer et skønt lysindfald ind gennem de mange vinduespartier samt døren, som byder direkte udenfor til den sydvestvendte terrasse. Ejendommen byder desuden på yderligere en stor terrasser - med overdækning. På begge kan livet nydes med grillaftner i hyggeligt vennelag og kold rose i aftensolen.
Grunden er desuden yderst solrig og ugeneret. Haven har en god størrelse og er primært anlagt med græs prydet med smukke Rododendron. Her er fin plads til børn, boldspil og trampolin.
Huset har et nyere tag, nye lavenergivinduer (2021), nyt fyr (2022) og nyt luksuskøkken (2021).
Er I til natur og frisk luft, er Ahornvej 2 et oplagt sted at bosætte sig.
Fakta om Fredensborg (42.009 indbyggere)
- Kommuneskat
- 25,3%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 8,3
- Landsgennemsnit
- 10,193
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.819 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 3.370 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 1.808 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 6
- Gns. klassekvotient
- 22,2
- Sagsnr.
- 35302873
- Boligareal
- 136 m²
- Vægtet areal
- 156 m²
- Rum/værelser
- 4/3
- Grundareal
- 877 m²
- Antal etager
- 1
- Byggeår
- 1967
- Ombygget
- 1985
- Energimærke
- D
- Liggetid
- 60 dage
Oplysninger
Nyttige links
Hjemmet er rammen om livet
Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.