Klokkekildevej 57, Buresø
Solgt


Flot opdateret villa i naturskønne omgivelser - 30 minutter fra København
Dette hyggelige helårshus ligger fredfyldt på en stor, solrig grund i det attraktive Buresø, hvor helårshuse sjældent udbydes. I kan nyde udendørslivet i den frodige have med frugttræer, bærbuske, bålplads og shelter. Omgivelserne er naturskønne, og fra huset er der kun få minutters gang til skoven og Buresø, som er Danmarks reneste badesø. Der er skole og daginstitution i Slagslunde, to kilometer fra adressen, og turen til København kan klares på bare 30 minutter i bil.Huset er løbende blevet opdateret siden 2010, hvor de nuværende ejere overtog det. Blandt forbedringerne kan nævnes et nyt HTH-køkken og nyt badeværelse i 2010, nye trægulve og gipslofter i 2018, et bryggers med vaskesøjle samt nye skuffer og skabe i 2021 og nye indvendige døre med messinghåndtag i 2023. Hertil kommer et nyt tag fra 2013 og ny træbeklædning fra 2020.
Boligen er på 139 m², og pladsen udnyttes optimalt. I får tre soveværelser, et badeværelse, et bryggers og et stort, sammenhængende opholdsmiljø med åbent køkken. Opholdsmiljøet har vinduer mod tre verdenshjørner, og fra både køkken og stue er der direkte udgang til terrasse og have.
Haven er en sand oase med to store træterrasser – en sydvendt og en vestvendt. En pergola med blåregn fører ned til bærhaven, hvor der er et væld af forskellige bærbuske samt to højbede med blandt andet jordbær, hvidløg og rabarber. I kan høste jeres egne æbler, blommer og pærer, og haven byder desuden på stauder, lavendel, hortensia, krydderurter og rododendron. Derudover får I et stort drivhus, et skur samt et udendørs bad med varmt vand.
Kontakt EDC for at booke en fremvisning.
Fakta om Egedal (45.563 indbyggere)
- Kommuneskat
- 25,7%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 8,8
- Landsgennemsnit
- 10,192
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.552 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 4.047 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 2.095 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 11
- Gns. klassekvotient
- 22,8
- Sagsnr.
- 34011522
- Boligareal
- 139 m²
- Vægtet areal
- 143 m²
- Rum/værelser
- 4/3
- Grundareal
- 1.076 m²
- Antal etager
- 1
- Byggeår
- 1961
- Ombygget
- 1986
- Energimærke
- C
- Liggetid
- 42 dage
Oplysninger

Hjemmet er rammen om livet
Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.