På en stille vej i et roligt og naturskønt område ved Sorthat-Muleby finder du denne velholdte 1-plans villa på 110 m². Her får du en indflytningsklar bolig, der både er velegnet til børnefamilien, men især også til ægteparret, der ønsker overskuelig seniorbolig i ét plan.
Ejendommen er opført i 1971 og fremstår i pæn og velholdt stand - lige til at flytte ind i. Den er inden for de seneste to år gennemgået en række flotte forbedringer, hvor der blandt andet er etableret nyt badeværelse og køkken, lagt nye gulve, udskiftet elinstallationer og efterisoleret etageadskillelsen. Dertil kommer udvendigt malet træværk, som er med til at give huset et præsentabelt udtryk.
Selvom boligen blot er på 110 m², er planløsningen velfungerende og ældrevenlig med blandt andet tre værelser, spisekøkken, bryggers og en skøn opholdsstue med direkte adgang til den lukkede terrasse. Førstesalen er i dag uudnyttet, men for den rette køber er der mulighed for at indrette etagen og efter gældende regler inddrage den til beboelse, hvilket kan øge det samlede boligareal.
Grunden, der er på 530 m², er flot anlagt med indkørsel til garagen samt en hyggelig, aflukket have med græsplæne og diverse beplantning. Dertil kommer en lukket fliseterrasse, som er ideel til sommerens hyggelige stunder, samt et praktisk overdækket areal mellem boligen og garagen.
Området er stille og roligt, og uden bopælspligt (flexbolig), hvilket giver mulighed for anvendelse både som helårsbolig og fritidshusformål. Her er kort afstand til den lille lokale, økologiske købmand, den lækre sandstrand samt det skønne skovområde med naturlegeplads, mountainbikespor og diverse løberuter m.m. Derudover er der kun ca. 3 km til Hasle og 5 km til Rønne, hvor der bl.a. er daginstitutioner, skoler, indkøbsmuligheder, idrætsfaciliteter m.m. Langs med skoven er der gode cykelveje, som fører direkte til Hasle og Rønne.
Ejendommen indeholder: Entré/fordelingsgang med adgang til boligens 3 værelser. Et lyst og moderne køkken med nyere hvidevarer og spiseplads. Flot badeværelse med toilet, håndvask, stor bruseniche og gulvvarme. Stor stue med plads til både spiseafdeling og opholdsstue, her er det oprindelig parketgulv blevet slebet og behandlet, og man har udgang til terrassen, som fører videre ud til haven. Funktionelt bryggers med vaskemaskine, tørretumbler, skabsfryser samt god bordplads.
Herudover findes en muret garage med elektrisk port, som giver god plads til både bil og opbevaring.
Et pænt og nyere istandsat 1-plans hus med muret garage, 3 værelser og god aflukket have - beliggende roligt og naturskønne tæt på skov og strand!