Ndr. Strandvej 16, Tejn
Solgt


Rummelig villa med vild have og havudsigt i Tejn - uden bopælspligt
Ejendommen er beliggende på Ndr. Strandvej i den hyggelige by Tejn. Husets lange baghave går helt ned til Havnevej og der er kort afstand til grønne områder, Brugsen, restaurant, minibryggeri, bagerforretning m.m. Derudover er der Tejn havn med Isværket, Smedjen samt mindre lagune med sauna og vildmarksbad. Det er nem adgang til lokale badespots og vinterbadning med sauna. Tejn by har et aktivt foreningsliv med fællesspisning i beboerhuset, loppemarkeder, egen sejlklub samt Tejn IF, der året rundt arrangerer spændende motionsevents for alle aldersgrupper. Med denne villa kan du også blive en del af det levende iværksættermiljø på Tejn havn. Boligens direkte udgang til Havnevej giver gode mulighed for at drive egen virksomhed fra den store garage i husets baghave. Huset er indflytningsklart og har du hænderne godt skruet på, kan det hurtigt bringes et nyt sted hen. Villaen er desuden populær til udlejning bl.a. under Folkemødet.Fra Tejn er der ikke langt til den populære og skønne Sandkås Strand, ligesom du på kort tid kan nå ind til Allinge by, hvor der bl.a. forefindes diverse indkøbsmuligheder, idrætsfaciliteter, skole, spisesteder, caféer, det populære spillested Gæsten og meget andet. Tager du mod syd finder du de spektakulære Helligdomsklipper på østkysten, vandrestien mod Gudhjem og det smukke Bornholms Kunstmuseum, der er Danmarks hovedmuseum for kunst med tilknytning til Bornholm.
Huset er opført i 1950 med pudsede og malede facader, tegltag samt termovinduer. Er opført i 1½ plan med 138 m² beboelse samt med en god, tør kælder på 56 m². Foruden vaskefaciliteter og opbevaring kan kælderen enkelt omdannes til keramikværksted.
Boligen indeholder:
Stueplan: Entre med trappe til 1. sal samt nedgang til kælder. Originalt badeværelse med terrassogulv og badekar. Køkken med havkig. Soveværelse med skabe. To stuer med parketgulve.
1. sal med plankegulve: Stor stue. Thekøkken. To gode værelser med havudsigt.
Kælder: Forrum med udgang til haven og opgang til entreen. Vaskerum med nyere fjernvarmeunit og vaskemaskine. To disponible rum.
Desuden medfølger følgende: Grund på 821 m² som går fra Ndr. Strandvej og helt ned til Havnevej. Udhus/garage mod Havnevej. Lille forhave. Baghave med udhus, overdækket areal, græsplæne og træer.
Kontakt EDC BornholmerBo for en fremvisning!
Fakta om Bornholm (38.966 indbyggere)
- Kommuneskat
- 26,2%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 10,7
- Landsgennemsnit
- 10,192
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.390 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 2.842 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 2.116 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 7
- Gns. klassekvotient
- 19,5
- Sagsnr.
- 37105846
- Boligareal
- 138 m²
- Kælder
- 82 m²
- Vægtet areal
- 165 m²
- Rum/værelser
- 5/4
- Grundareal
- 821 m²
- Antal etager
- 1
- Byggeår
- 1950
- Energimærke
- E
- Liggetid
- 139 dage
Oplysninger

Erfaring, lokalkendskab og tryghed
Jeg har boet på Bornholm hele mit liv og har altid engageret mig i lokalområdet - som en del af øens liv. Med erfaring i bolighandel siden 1984 som ballast, yder jeg altid den bedste service for at køber og sælger oplever en tryg bolighandel. Det handler nemlig mere om mennesker end om mursten.
Bo Sonne
Ejendomsmægler & Valuar MDE, køberrådgiver, vurderingskonsulent for Jyske Kredit