Drømmer du om en ejendom med masser af plads, fredelige omgivelser og gode muligheder for både bolig, hobby og opbevaring? Så er Engkrogen 6 bestemt et nærmere kig værd. Her får du en velholdt villa med hele 180 m² bolig, en stor grund på 1.747 m², to rundbuehaller og to garager – alt sammen beliggende i skønne, landlige omgivelser ved Stenmagle.
Ejendommen ligger smukt og fredeligt ca. 3 km uden for Stenlille, hvor hverdagen nemt kan hænge sammen med de landlige omgivelser. I Stenlille finder du gode indkøbsmuligheder, skole, daginstitutioner, apotek, forskellige butikker og øvrig service, ligesom byen har togstation med gode forbindelser. Her får du altså roen og den åbne natur lige uden for døren, uden at være langt fra hverdagens fornødenheder.
Sælger har gennem sin ejertid lagt et stort arbejde i ejendommen, som er gennemrenoveret og løbende moderniseret. Huset er blandt andet blevet udvidet med ca. 3 meter, hvilket har givet hele 45 m² ekstra bolig og dermed skabt en særdeles rummelig bolig. Badeværelset er ikke gennemrenoveret, men har i stedet fået et flot facelift, så det fremstår pænt og indbydende. Køkkenet er ca. 10 år gammelt, og der er lagt nye gulve i hele huset.
Boligen byder på en god og anvendelig indretning med ét værelse i stueplan samt hele tre værelser og en repos på førstesalen. I stueplan er der desuden gulvvarme i badeværelse og i soveværelset, hvilket giver en behagelig komfort i hverdagen.
På førstesalen venter endnu en af ejendommens helt store kvaliteter – nemlig den fede tagterrasse, hvorfra der er en dejlig udsigt over det omkringliggende landskab. Her kan du nyde morgenkaffen, solen eller en hyggelig sommeraften med en skøn udsigt.
Der er også gjort meget ved ejendommens ydre og tekniske forhold. Taget er kun ca. 8 år gammelt, og sydsiden er skiftet inden for det seneste års tid. Gavlen er beklædt med vedligeholdelsesplank, og vinduerne er løbende blevet udskiftet. Ejendommen er hulmursisoleret, og al strøm er lavet i sælgers ejertid. Som en moderne og attraktiv tilføjelse er der i november 2025 etableret solcelleanlæg med batteripakke.
Udenfor fortsætter de gode muligheder. Den store grund giver masser af plads omkring huset, og her er både terrasse med overdækning og en separat stenbelagt terrasse, så udelivet kan nydes på flere måder. Den rummelige gårdsplads giver samtidig god plads til biler, trailer og gæster.
Til ejendommen hører desuden hele to rundbuehaller samt to garager, hvilket giver særdeles gode muligheder for den pladskrævende hobby, værksted samt opbevaring. Kombinationen af den store grund, de mange udbygninger og den rummelige bolig gør ejendommen oplagt til dig, der ønsker lidt mere plads omkring dig end i den klassiske parcelhusbolig.
Her får du med andre ord en ejendom, hvor der allerede er foretaget en lang række store forbedringer, og hvor du samtidig får den helt særlige kombination af landlig beliggenhed, god plads og kort afstand til Stenlilles faciliteter.
Bemærk, at de containere, der står på ejendommen, ikke medfølger i handlen.
Lyder denne ejendom som noget for dig? Så kontakt os i dag, og bestil tid til en fremvisning på tlf. 58 26 52 52.