Her har I muligheden for at erhverve jer en billig ejendom, som I kan renovere, modernisere og gøre til jeres helt egen drømmebolig. I bestemmer helt selv hvilke materialer, inventaret, stilarten og farverne, så I kan få det ligesom I ønsker.
Ejendommen er beliggende i skønne omgivelser med en smuk udsigt over markerne og naturen, lige i smørhullet mellem Jyderup og Snertinge, med under 3 min. kørsel i hver retning.
Boligarealet er på 72 kvm og er et rigtig godt begynderhus, til jer der har skruet hænderne rigtigt på, til håndværkeren, investering eller udlejning.
Planløsningen er fordelt som følgende: Entré med trappe til førstesalen – Ældre men funktionelt køkken – Vinkelstue med plads til både sofa- og spiseafdeling, her er brændeovn, en flot udsigt over landskabet og udgang til terrassen - Baghus med badeværelse og disponible rum.
1. sal: Repos – Soveværelse med gaderobevæg – Et værelse med skab-
20 kvm udhus med plads til opbevaring af jernheste, haveredskaber og havemøbler.
Grunden er på 466 kvm hvilken gør dem nem og letholdelig, med græsplæne, terrasse/gårdhave bag ejendommen og god indkørsel med plads til flere biler. Har I grønne fingre og vil anlægge en have med blomsterkrukker, højbede og flere hyggekroge, er her også rig mulighed for dette.
I glæde jer over en have, hvor I kan nyde udsigten over markerne, så langt øjet det rækker.
Der er fra ejendommen gode offentlige busforbindelser til både Jyderup og Snertinge, fra Jyderup er her desuden direkte togforbindelse mellem Kalundborg og København. Til pendleren i bil er her under 5 min kørsel til Motortrafikvej, der munder ud i Holbækmotorvejen (der er under udvidelse længere herud), Kalundborg kan nås på ca. 20 min, Holbæk på ca. 25 min., Roskilde på ca. 40 min. og København på ca. 1 time.
Jyderup lokker med et rigt handels- og foreningsliv, flere dagligvareforretninger og specialbutikker,
Folkeskole fra 0. - 9. klasse, SFO, børnehuse og private pasnings ordninger. Til de aktive er her både sportshal, boldbaner, svømmehal, træningscentre, gå-, løb- og mountainbikeruter I Jyderup skov og rundt om smukke Skarresø.
Snertinge byder på bl.a. frisør, dyrehospital, CircleK tankstation, Brugs, grillbar, børnehave,
Firhøjskolen fra 0. til 9. klasse, SFO, Sportshal og Højbo Friskole.