TOPRENOVERET FAMILIEVILLA MED FEDE DETALJER
Huset er løbende istandsat, renoveret og fremstår totalt indflytningsparat. Her kan bl.a. nævnes: Taget er skiftet i år 2020 - Træbeklædningen er malet i 2023 og kan holde op imod ca. 10 år - Entré og badeværelse i kælder er renoveret i år 2021 – Hele førstesalen har plankegulve med brede skibsfuger, ligeledes også i store dele af stueetagen. Denne bolig venter kun på at du pakker dine flyttekasser.
Beliggenheden er også helt i top, nær alt fra sportsfaciliteter, indkøb, skole, flotte Skarresø og smukke skove.
Huset er en hyggelig og charmerende dobbeltmuret villa med træbeklædte facader, hvor alt er ordnet fra kælder til kvist, her lyst og venligt, boligen er funktionelt indrettet og udnyttet til mindste kvadratmeter, i alt 226 etagekvm. Fordelt som følgende: Entré med trappe til 1. sal – Gennemgangsrum med trappe til 1. salen og nedgang til kælderen samt en hall med god plads til overtøj og sko - Dejligt og stilrent køkken med god skabs- og bordplads, samt udgang til den store terrasse, der lokker med en brunch i det fri – En stor opholdsstue med plads til både sofahygge og samling om spisebordet, fra stuen er her dobbeltdøre til terrassen, så udelivet kan lukkes helt ind.
1. sal med flotte fritlagte hanebånd: Badeværelse med bruseniche, toilet og møblement med vask – Soveværelse - 2 gode værelser indrettet med hyggehemse til de mindste eller ekstra mulighed for opbevaring.
God, lys og tør fuld kælder: 2 store disponible rum evt. til hobby, hjemmekontor, gamerrum eller slyngelstue – Et pænt og moderne badeværelse med brus, væghængt toilet og skuffearrangement med vask – Enhver husmors drøm af et vaskerum med plads til vaskesøjle, opbevaring og alle dagligdagens husholdningsremedier.
Haven er nem at holde og baghaven er fuldkommen aflukket, så de mindste og firbenene venner trygt kan lege frit. Den store træterrasse på 36 kvm kan rumme alt fra loungemøbler til grillhygge, shelter og bålpladsen indbyder til snobrødshygge og ristede skumfidusser.
Ejendommen er beliggende centralt i Jyderup, i gåafstand til både, folkeskole til 9 kl., SFO, daginstitutioner, sportshal, boldbaner, svømmehal, dagligvare- og specialforretninger, i en skøn natur med smukke skovområder, fantastiske Skarresø med ca. 11 km. gå-, løb-eller cykelrute omkring.
Gode pendlerforhold fra DSB-station med tog direkte mellem København og Kalundborg. I bil fra Jyderup via Skovvejen/Holbækmotorvejen kun ca. 1 times kørsel til København.