Ræveløkken 15, Korup
Solgt


Totalrenoveret villa centralt i Korup – lukket vej
Det ville være svært at vælge, om det er villaen eller adressen, der udgør den største styrke på Ræveløkken 15. Heldigvis er det ikke en konkurrence, så I kan bare se frem til en totalrenoveret villa på en yderst attraktiv adresse. Glæd jer med andre ord til hele pakken – god plads, flotte materialer og en fredelig beliggenhed i hjertet af Korup.Først og fremmest ligger villaen fremragende. I får hjemme på et lukket vænge, og huset ligger godt tilbagetrukket fra den stille vej. I finder Korup Skole for enden af vejen 300 meter fra indkørslen, og I har to daginstitutioner i cirka samme afstand. Selv bymidtens fire supermarkeder ligger i gå-afstand, så I får alle de bedste kort på hånden i dagligdagen.
Selve villaen har været under kærlig behandling fra 2019 til 2022, så det stort set kun er de gule murstensvægge, der fortæller, at her oprindeligt er tale om et hus fra 1976. Vinduer og alle døre kan I inkludere i den omfattende renovering, som også tæller gulve, lofter og vægge inden døre samt bl.a. ny vvs og el-installation. Helheden er kort sagt lys og sammenhængende på tværs af boligens to etager. Også materialevalget falder perfekt i geled – for eksempel er de to badeværelser udstyret med samme afdæmpede og stilsikre inventar. Med et baderum på hver etage er indretningen også praktisk, og de mange m2 er dertil udstyret med fire værelser, hvoraf de tre ligger samlet på første sal. Disse værelser på 1. sal er forsynet med egen integreret aircondition i nydeligt design og der er sikret minimal indkig via solfilm på ruderne i selv samme værelser.
Disse fordeler sig omkring en lys repos i stuestørrelse, der fungerer som ét af boligens hyggelige samlingspunkter. I stueplan kan I brede jer over en rummelig stue og et skønt køkken-alrum med udgang til haven, og de to afdelinger forbindes elegant af et sæt franske døre. Køkkenet fra HTH fremstår stilrent med hvide, grebsfri elementer og amerikanerkøleskab. Selv bryggerset er moderniseret i samme sikre stil, og her er tilmed blevet plads til et vinkøleskab samt stort viktualierum bag indbyggede skab med skydelåger.
Haven hører til i den helt nemme kategori. Indkørslen ender ganske praktisk i en carport med tilhørende redskabsskur, og derudover finder I flere flisebelagte terrasser ved huset.
En kompetent kombination af bolig og beliggenhed – lad os uddybe detaljerne ved en fremvisning.
Fakta om Odense (210.803 indbyggere)
- Kommuneskat
- 25,5%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 5,7
- Landsgennemsnit
- 10,192
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.443 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 3.133 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 2.158 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 32
- Gns. klassekvotient
- 22,7
- Sagsnr.
- 52103486
- Boligareal
- 167 m²
- Vægtet areal
- 164 m²
- Rum/værelser
- 7/4
- Grundareal
- 885 m²
- Antal etager
- 1
- Byggeår
- 1976
- Energimærke
- C
- Liggetid
- 195 dage
Oplysninger

Hjemmet er rammen om livet
Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.